De unge ønsker sig elektronik til jul
Hjem NYHEDER De danskerne unge ønsker sig elektronik til jul

De danskerne unge ønsker sig elektronik til jul

Af Redaktionen

Danskerne bruger en hel arbejdsdag på at finde de helt rette julegaver.

Faktisk bruger hver fjerde dansker mellem seks og ti timer på at købe gaver til jul og spørger man de unge fra 18 – 30 år, så skal der helst være mode eller elektronik i pakkerne, viser en ny undersøgelse med 1000 respondenter foretaget af Norstat på vegne af Samsung.

De unge ønsker sig elektronik til julHvis det står til de unge, så skal der ligge elektronik under juletræet i år. Næsten halvdelen (41%) af de adspurgte danskere fra 18-30 år håber på, at de får elektronik til jul. Skal der både være en blød og en hård pakke, så kunne mode være et oplagt valg, da det er den eneste kategori, der overhaler elektronik i undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen, viser det sig, at interessen for elektronik bliver mindre jo ældre, man bliver. Ønsket for elektronik halveres, når man spørger respondenter i aldersgruppen 46-60 år (18%).

”Tallene fortæller os, at vi skal fortsætte vores arbejde med at være innovative i vores udvikling af produkter. Vi vil blive ved med at udvikle produkter til en hver smag uanset om man ønsker sig elektronik, som kan være ens forlængede arm til det sociale liv eller produkter, som kan optimere hjemmearbejdet. Vi vil gerne kunne imødekomme alle behov – uanset alder”, siger Claus Holm, Landechef for Samsung i Danmark.

Forvent ikke elektronik af dine bedsteforældre

Måske får mange af de håbefulde unge deres ønsker indfriet d. 24. december. En femtedel af de adspurgte danskere har nemlig planlagt at købe hårde julegaver i form af elektronik og ønsket om en hård julepakke under træet tager fjerdepladsen blandt de adspurgte danskere, kun overhalet af mode, rejser/oplevelser og bøger, viser undersøgelsen.

Ser man på hvem, der planlægger at give elektronik i gave, så fordeler svarene sig ligeligt blandt nogle af aldersgrupperne. Både de 18-30-årige og de 46-60-årige planlægger at give elektronik i julegave. Håber du at få elektronik fra dine bedste- eller oldeforældre, så skal du måske dæmpe forventningerne, da interessen for at give elektronik i gave falder drastisk, når man ser på respondenterne i aldersgruppen 61+. Her planlægger kun 9% at give hårde pakker i form af elektronik.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>