[KRØNIKE] Cloud bliver den dominerende trend, der i 2020 kan skabe grundlæggende forandringer i it-landskabet, og særligt seks teknologier giver virksomheder nye muligheder for succes.
On-premise løsninger, public cloud, hybrid cloud- og multi-cloud løsninger, cloud som standardmodel for datacentre, cybersikkerhed og datasikkerhed er alt sammen noget, som vi kommer til at tale meget mere om i 2020. Det er ikke just overraskende, for et kig i krystalkuglen afslører, at cybertruslerne i det kommende år vil stige i antal og bliver stadig mere sofistikerede. Således bliver det også vitalt for virksomheders overlevelse, at de er i stand til at redde og genskabe forretningskritiske data i tilfælde af angreb. Cloud-teknologien byder dog ikke kun på trusler, men i lige så høj grad på muligheder, som virksomheder bør forberede sig på og gribe. Jeg ser i den forbindelse, at særligt seks tendenser kommer til at gøre sit indtog i det kommende år:
-
Container-baseret teknologi bliver en del af fremtidens it-strategi
I 2020 bliver containerbaseret teknologi et fænomen, der kommer på manges læber. Vi oplever lige nu et stigende behov for, at data kan bevæge sig mellem forskellige cloud-tjenester fx AWS, Microsoft Azure og Google Cloud. Det behov kan tilfredsstilles ved at pakke programmer med tilhørende konfigurationer i ’containere’, som er isoleret fra styresystemet. Containerne gør det nemt og hurtigt at udvikle, levere og distribuere tjenester, hvilket tilbyder virksomheder en stor grad af fleksibilitet.
Med container-tilgangen vil applikationer kunne konfigureres automatisk til at køre på alle platforme. For eksempel når applikationerne overføres fra en lokal desktop til en virtual desktop, uafhængigt af om de anvendes på et Windows- eller et Linux-operativsystem.
-
Datamobilitet er nøglen til en effektiv virksomhed
En anden stor tendens i 2020 vil være Cloud Data Management. Flere kunder vil efterspørge mobile data, der er let tilgængelig på alle platforme, og virksomheder vil derfor i stigende grad have fokus på at gøre data flydende i landskabet af hybrid- og multi-cloud.
Det kræver en robust cloud-strategi at leve op til kundernes forventningerne om, at data kan tilgås, når der er brug for dem, hvor der er brug for dem. Og betydningen af en infrastruktur, der kan understøtte brugernes behov for datatilgængelighed, vil stige de kommende år.
-
Hurtig backup og effektiv gendannelse
Gendannelse bliver ligeledes et fokuspunkt i det kommende år, og det markerer et skift, hvor virksomheder ellers tidligere har arbejdet med backup-processor. Det understøtter vores rapport om Cloud Data Management fra 2019, hvor de adspurgte virksomheders hovedprioritet er, 100% af deres data kan gendannes, og at en fuldstændig gendannelse er mulig inden for få minutter.
Backup var tidligere udfordrende, arbejdskrævende og omkostningstungt. Hurtigere netværk, nye backup-enheder og forbedrede data capture og automatiseringsfunktioner har gjort backupprocessen hurtigere og lettere. Den tendens vil forsætte i 2020.
-
Software overtager medarbejdernes rolle i styring af datacentre
Når vi kigger fremad, vil vi i langt højere grad se eksempler på, at datacentre bliver styret af software end af de enkelte medarbejdere.
Infrastructure as Code (IaC) vil fortsætte sin fremgang og markere sig som en del af virksomheders måde at håndtere infrastruktur på. Virksomheder definerer, hvad infrastrukturen skal kunne, og derefter distribueres den på tværs af alle lagermiljøer og placeringer. På den måde leverer IaC infrastruktur på tværs af websider og reducerer tidsforbrug og omkostninger.
Softwaredefinerede tilgange som IaC og Cloud-Native, der bruger tjenester og infrastruktur fra cloud-tjenesteudbydere, handler ikke kun om at reducere omkostninger. Automatisering af gendannelsesprocesser og udnyttelse af public cloud giver præcision, smidighed og skalerbarhed – hvilket gør det muligt for organisationer at implementere applikationer hurtigt og nemt.
Når over tre fjerdedele (77%) af organisationer i dag, bruger software-as-a-service-løsninger, er en softwaredefineret datastyringsstrategi relevant for langt de fleste virksomheder.
-
Virksomheder investerer i nye sikkerhedssystemer
I løbet af de seneste 12 måneder har en organisation oplevet fem nedbrud af kortere eller længere varighed. Det er i hvert fald tilfældet i de virksomheder, som vi interviewede i forbindelse med vores rapport om Cloud Data Management i 2019.
Et nedbrud efterlader ofte et stort hak i bundlinjen, og derfor vil vi opleve at flere virksomheder i 2020 vil udskifte deres backup-løsninger fremfor at opdatere de eksisterende.
Forventningerne til løsningerne bliver simpelthen højere og højere: Hastighed bliver afgørende samtidigt med, at fleksibilitet og pålidelighed vil blive prioriteret endnu højere. Fordelene ved at udskifte systemet er besparelser på vedligeholdsomkostninger, højere hastighed, bedre tilgængelighed, mere brugervenlig styring og nye cloud-funktioner.
At starte på en frisk giver virksomheder grundlaget for at kunne tage det gearskifte, der skal til for at følge med udviklingen og imødekomme brugernes behov.
-
Alle applikationer skal altid være oppe
Antallet af applikationer, som virksomheder klassificerer som ’kritiske’, stiger i løbet af 2020.
Tidligere har virksomheder skelnet mellem missionskritiske apps og ikke-missionskritiske apps. Nu, hvor virksomheder er langt mere afhængige af en digital infrastruktur, får de sværere ved at foretage denne distinktion.
Vores rapport for Cloud Data Management 2019 viser, at it-beslutningstagere vurderer, at deres forretning kan tolerere maksimalt to timers nedetid for missionskritiske apps. Men hvilke apps har en virksomhed realistisk råd til at have så længe?
Applikations-nedetid koster virksomheder 20,1 millioner dollars globalt i tabte indtægter og produktivitet hvert år, og mange virksomheder vil derfor i det kommende år indse, at hver eneste app i virkeligheden er en missions-kritisk app, der er vigtig for virksomhedens bundlinje.
Af: Victor Engelbrecht Dohlmann, Nordisk Salgsdirektør i Veeam Software