Danske virksomheder vil gerne hjælpe ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job.
En ny undersøgelse viser, at knap tre ud af fire virksomheder har eller har haft ansat en medarbejder, der havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Har du ansat en medarbejder, der døjer med en psykisk lidelse, et handicap eller på anden vis har nedsat arbejdsevne? Det kan mange virksomheder svare ja til.
En undersøgelse, som Epinion har foretaget for videns- og netværkshuset Cabi blandt 400 virksomheder, viser, at 72 procent af de adspurgte virksomheder på et tidspunkt har ansat en medarbejder fra kanten af arbejdsmarkedet. Det vil typisk sige en person, som foruden ledighed også har andre udfordringer.
Undersøgelsen viser også, at kun 39 procent af de adspurgte virksomheder har været i en situation, hvor de var nødt til at afbryde ansættelsen igen.
Grænser for socialt ansvar rykker sig
Direktør for Cabi, Mette Rønnau, ser undersøgelsen som en bekræftelse af, at de fleste danske virksomheder er villige til at tage et socialt ansvar på sig.
”Det glæder mig meget, at så mange virksomheder sætter ord bag handling og giver en chance til nogen, som har svært ved at komme i job. Gennem årene har vi set at grænsen for, hvad der kan lade sig gøre hele tiden rykker sig, og i dag ansætter nogle virksomheder medarbejdere med ret begrænset arbejdsevne. Det er min vurdering, at jobcentrene her spiller en væsentlig rolle, fordi virksomhederne kan få hjælp og rådgivning hos jobcentrene,” siger Mette Rønnau.
Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret på Cabis årskonference mandag den 1. oktober. Mette Rønnau forventer, at endnu flere virksomheder fremover vil tage ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind i virksomhederne.
”Vi ser en bevægelse, hvor flere virksomheder begynder at arbejde strategisk med det sociale ansvar. Socialt ansvar bliver tænkt ind som en del af virksomhedens drift. Det bliver tænkt ind i rekruttering, arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere. Derudover er der i nogle brancher nu så stor mangel på arbejdskraft, at man må se sig om efter nye måder at rekruttere på. Det kan være vejen i job for dem, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet,” siger Mette Rønnau.
DFD: Vi får loyale medarbejdere
De Forenede Dampvaskerier (DFD) har vaskerier rundt om i hele landet, og her er valget om at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet et spørgsmål om at få de medarbejdere, der er brug for.
“I DFD rekrutterer vi ledige på kanten af arbejdsmarkedet, fordi vi har brug for medarbejderne. At vi som stor virksomhed også tager et socialt ansvar i de lokalområder, vi er i, er et plus men ikke det primære formål med vores rekruttering. Vi oplever til gengæld, at vi får meget loyale medarbejdere, fordi vi har givet dem chancen her hos DFD og tror på, at de kan arbejde hos os. På denne måde får vi løst nogle opgaver, vi ellers ikke ville have få løst”, siger udviklingschef Pernille Kiær.
Motivation og personlig kemi er vigtigt
Undersøgelsen fra Cabi viser desuden, at når virksomhederne skal vurdere, hvad der kan få dem til at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, så svarer 44 procent at kvalifikationerne er det afgørende. Men næsten lige så vigtig er motivationen. Her svarer 42 procent, at det er afgørende. Og 32 procent finder personlighed og kemi afgørende. Kun 3 procent mener at økonomisk støtte fra det offentlige er afgørende.
”Det viser i hvert fald, at støtte fra det offentlige ikke er det vigtigste for at få virksomhederne til at tage et socialt ansvar. Det handler i stedet om, at man vil have medarbejdere, som har kvalifikationerne og motivationen i orden,” siger Mette Rønnau
Partner i tømrervirksomheden Egerbyg i Hvidovre, Jørgen Damkiær, har flere gange ansat medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Og for ham er netop motivationen det vigtigste.
”Vi mener, der er plads til alle, som gerne vil bidrage. Vi tager udgangspunkt i personen og ikke i den bagage, man bærer rundt på. Rækker man hånden ud til folk, der er vant til afslag, får man en topmotiveret medarbejder – og er det ikke det, alle ønsker?,” siger Jørgen Damkiær.
