Adobe udvider sin produktportefølje for bl.a. bedre at kunne imødekomme små og mellemstore virksomheders behov for personaliseret markedsføring.
Samtidig annonceres et nyt samarbejde med Microsoft Azure og Amazon Web Services.
Takket være ny teknologi er det blevet lettere end nogensinde før at starte en virksomhed. Men i et konkurrencefyldt, komplekst globalt marked kan det være svært at vokse og sikre en stabil vækst.
For at forbedre kundeoplevelsen vender små og mellemstore virksomheder – ligesom de store koncerner – blikket mod it-løsninger, der er fleksible og skalerbare. Derfor udvider Adobe nu sin produktportefølje med tilbud rettet særligt mod de mindre virksomheder.
”Uanset størrelse investerer hurtigt voksende virksomheder i stigende grad i teknologi, der kan gøre konkurrencen mere lige ift. de kundeoplevelser, der leveres,” siger Gary Specter, der er vice president og global ansvarlig for GTM, Commercial Business hos Adobe.
Annonceringen af Adobe nye fokusområde sker i forlængelse af virksomhedens opkøb af b2b- og e-handelsplatformene Magento og Marketo i 2018.
”Opkøbet af Magento og Marketo gav os en bedre forståelse af de særlige behov, som kommercielle virksomheder har. Det har givet os mulighed for at kunne tilbyde virksomheder af alle størrelser en moderne infrastruktur, som er nødvendig for at kunne drive en digital forretning,” siger Gary Specter.
Adobes nye produktportefølje for SMV’er inkluderer bl.a. Adobe Analytics Foundation, Marketo Engage, Adobe Stock-integration med Magento Commerce og Adobe Sign til SMV’er.
Nyt samarbejde med Microsoft Azure og Amazon Web Services
Udover de nye Adobe-tilbud til de små og mellemstore virksomheder er der også godt nyt til kunderne hos den Adobe-ejede virksomhed Magento. Magento Commerce bliver nemlig i fremtiden tilgængelig via både Microsoft Azure og Amazon Web Services. Magentos kunder får dermed flere valgmuligheder, når de skal vælge deres foretrukne cloududbyder.
Udvalgte Adobe-produkter til SMV’er
- Adobe Analytics Foundation: Adobe Analytics giver virksomheder værktøjer til at forbedre kundeoplevelsen vha. dataanalyse. Adobe løfter i dag sløret for Adobe Analytics Foundation, der tilbyder professionel dataanalyse til små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne kan implementere værktøjerne på et niveau, der passer til deres forretning, og de kan således skalere op, efterhånden som virksomhed vokser.
- Adobe Sign til SMV’er: Adobe Document Cloud indeholder de vigtigste værktøjer til digitalisering af dokumentarbejdet. Det nye Adobe Sign indeholder e-signaturkapaciteter, som er skræddersyede til mindre virksomheder. Sammen med Adobe Scan og Adobe Acrobat hjælper Adobe Sign mindre virksomheder med at digitalisere arbejdsgange, hvor der skal bruges underskrifter – fx ved onboarding af kunder, kontrakter og godkendelser, betalinger, fakturaer og meget mere. Læs mere om Adobe Sign til små virksomheder her.
- Magento Commerce: Magento Commerce indeholder en lang række cloudbaserede omnichannel-løsninger til små og mellemstore virksomheder, som gør det let for dem at integrere deres digitale og fysiske shoppingoplevelser. Den nye integration mellem Adobe Stock og Magento Commerce giver en bedre brugerflade i Magento, hvor brugeren nemt kan søge efter og finde, få forhåndsvist og integrere licenserede Adobe Stock-billeder inden for platformen – uden at skulle skifte mellem programmer og browsere. Denne nye funktion giver små og mellemstore virksomheder med et Adobe Stock-abonnement hurtig og nem adgang til Adobe Stocks flere end 130 mio. billeder, skabeloner og 3D-aktiver samt 8 mio. videoklip og 750.000 premiumbilleder.
- Creative Cloud for Teams: Med Creative Cloud for Teams kan virksomheder nemt implementere de Adobe-apps, der er bedst egnet til deres behov. Med enkel licensstyring, robust datasikkerhed og teknisk support kan virksomheder arbejde effektivt og få mest muligt ud af deres softwareinvestering. Med Creative Cloud Libraries kan teams dele filer og mapper sikkert og samtidig let holde styr på tidligere versioner og ændringer. Creative Cloud desktop-applikationen organiserer brugernes Adobe-værktøjer på en personaliseret måde, der viser, hvilke apps der er installeret, hvilke der skal opdatereres, ligesom den kommer med forslag til nye Adobe-apps.
- Marketo Engage: Med Marketo Engage, der er en del af Adobe Marketing Cloud, kan annoncører bedre målrette deres annoncer og samtidig måle deres effekt gennem hele kunderejsen. Marketo Engage offentliggjorde for nylig opdateringer til ABM Essentials, der hjælper både små og store b2b-virksomheder med at komme i gang med Account Based Marketing. Derudover får brugerne af Marketo Engage adgang til mere end 65.000 annoncører som del af det globale Marketing Nation-community, hvor medlemmer opfordres til at dele deres erfaringer med andre annoncører.