Samlino Group køber førende belgisk platform
Hjem NYHEDER Samlino Group køber førende belgisk platform

Samlino Group køber førende belgisk platform

Af Redaktionen

 Samlino Group, en ledende gruppe af europæiske sammenligningsplatforme for finansielle produkter, har indgået en aftale om at købe Tariefchecker, en hurtigt voksende platform til sammenligning af energipriser i Belgien.

Tariefchecker hjælper belgiske forbrugere med at sammenligne priser og produkter fra energiselskaber i Belgien og styrker dermed Samlino Group’s position i Belgien.

Samlino Group ejer i forvejen TopCompare.be, som er den førende platform for sammenligning af bankprodukter.

” Vi havde over 10 millioner brugere vores platforme i 2020 og ser yderligere vækst i år. Selv om vi har et stærkt momentum i vores nuværende virksomheder, er vi konstant på udkig efter yderligere muligheder i både eksisterende og nye markeder, enten via opkøb eller ved at starte op fra bunden. Vi har med stor interesse fulgt udviklingen inden for energimarkedet i Belgien og nøje overvejet, hvordan vi bedst greb det an. Det er et stort marked i stærk vækst, og med Tariefchecker har vi fundet en fremragende indgangsvinkel,” siger Samlino Groups administrerende direktør Stefan Bruun.

Samlino Group køber førende belgisk platform“Med vores erfaringer med at drive TopCompare.be, den største sammenligningsplatform for finansielle produkter i Belgien, ser vi Tariefchecker som det ideelle fundament for også at kunne opbygge en ledende position i energimarkedet,” uddyber Stefan Bruun.

I Belgien skifter over en million husstande deres energiudbyder hvert år. Udover en simpel og intuitiv prissammenligning giver Tariefchecker også et overblik over miljøvenligheden, hvilket er der i høj grad efterspørges blandt belgiske forbrugere.

Administrerende direktør og grundlægger af Tariefchecker, Dimitri O, siger: ”Samlino Group er den perfekte partner for Tariefchecker og deler vores fokus på værdiskabende tjenester og forbedring af gennemsigtigheden i den finansielle industri. Hos Tariefchecker er vi glade for at blive en del af en kendt europæisk internetgruppe, og jeg er overbevist om, at vi sammen kan fortsætte vores stærke vækstrejse.“

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>