Mangler du udendørsbelysning?
Eller ved du bare ikke, hvordan du skaber en hyggelig atmosfære med de havelamper, du allerede har? Og har du derfor måske også brug for lidt god, gammeldags rådgivning?
Uanset hvad så kan du med fordel læse med her. For i dette blogindlæg vil du få lidt inspiration til, hvordan du med havelamper, i form af solcellelamper og lyskæder, får en flot, indbydende og hyggelig have – også når solen er gået ned.
Hvis du først har prøvet at have udendørsbelysning i haven, så går du ikke tilbage til en have uden. Udover at havelamperne gør din have mere indbydende, så er de også ret praktiske. Du kan jo f.eks. sætte dem op langs indkørslen, en sti i haven, terrassen eller andre lignende steder, hvor de tilføjer et behageligt lys, når mørket falder på. Således forlænger du også helt naturligt din aftenstid i haven i sommerhalvåret.
Solcellelamper – en smart lyskilde
Som havebelysning kan du f.eks. vælge solcellelamper. Solcellelamper er smarte og miljøvenlige lyskilder, som du med god samvittighed kan sætte op i haven. De er nemme at montere, ligesom du ikke skal bøvle med diverse ledninger – og så påvirker de heldigvis heller ikke din strømregning. Derfor er solcellelamper en rigtig god løsning til dig, som ønsker en miljøvenlig belysning i haven. Det er imidlertid vigtigt, at du placerer solcellelamperne et sted i haven, hvor solens lys kan skinne på dem. Gør du ikke det, så er det nemlig ikke sikkert, at de lyser lige så kraftigt op.
Lyskæder – et populær valg i jule- og vintermåneder
Lyskæder er et andet populært valg som havebelysning. Først og fremmest bliver de brugt som dekorativ julebelysning i haver, men de kan også sagtens stå resten af vinteren, hvor de skaber en fortryllende atmosfære. Lyskæder er med andre ord et must, når julen og vinteren banker på døren.
Hvis du gerne vil spare energi, så er LED-lyskæder også at foretrække. Ikke nok med at de er billigere i drift, så er det også en langt mere miljøvenlig løsning. Og så skal du selvfølgelig også kun gå efter lyskæder, som lever op til krav fra EU, hvorfor de bl.a. skal være CE-mærkede.