Amadeus meddeler, at man i et samarbejde med konsulentfirmaet KMPG, nu indleder et samarbejde for at lette de administrative processer for globale forretningsrejser.
Tidligere undersøgelser, foretaget af forretningsrejseorganisationen GBTA (Global Business Travel Association), viser at forretningsrejser forventes at beløbe sig til hele SEK 16,5 milliarder i 2022. Dette er baseret på den årlige stigning i forretningsrejser, og jo flere, der bestiller forretningsrejser, desto vigtigere bliver det for rejsebureauerne at gøre det mere fleksibelt at rejse tjenesteligt – både for virksomhederne og de rejsende.
Ved at kombinere Amadeus’ teknologi med KPMGs, vil virksomheder og medarbejdere kunne bestille deres forretningsrejser og få hjælp med oplysninger, som eksempelvis visumansøgninger, afgifter og andre oplysninger, der er nødvendige før, under og efter rejsen – alt i en og samme løsning.
– Samarbejdet handler om at kombinere teknologi til bestilling af rejser, for at tilbyde en mere integreret og omkostningseffektiv service til virksomhederne, samt sikre at de bedst mulige data anvendes til overholdelse af regler, analyser og rapportering, siger Marc Burrows, Partner & Head of Global Mobility Services i KPMG.
Målet med denne løsning, som nu er implementeret for de kunder, der allerede bruger Amadeus og KMPGs tjenester, er at give en samlet oplevelse af forretningsrejser for både virksomheder og medarbejdere.