I foråret 2020 afleverede 13 klimapartnerskaber hver en handlingsplan til regeringen.
Planer der for hver sektor skulle vise, hvordan man vil nå Danmarks klimamål om en 70% reduktion af CO2.
Nu er der kommet en statusrapport på, hvordan det ser ud indenfor service, it og rådgivning.
Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning kom i 2020 med 13 anbefalinger, der skal bane vejen for, at samfundet får det fulde udbytte af virksomhedernes klimaløsninger.
Den netop offentliggjorte statusrapport viser, at nogle af anbefalingerne har regeringen omsat – eller er i gang med at omsætte – til lovgivning, mens andre af forslagene stadig afventer at blive omsat til handling.
”Det er godt, at der er kommet gang i flere af initiativerne, men det er også vigtigt at understrege, at vi er langt fra at realisere det fulde potentiale i service, it og rådgivningssektoren. Så der er stadig mange initiativer, der skal igangsættes, hvis vi skal nå målet i 2030,” siger Kathrine Forsberg, adm. direktør i Atea og formand for Klimapartnerskab for service, it og rådgivning.
Kæmpe potentiale i at bruge forsyningsdata
Klimapartnerskabet nævner i sin statusrapport, er der som minimum hurtigt skal igangsættes initiativer indenfor 13 forskellige områder.
Særligt områderne omkring forsyningsdata og grønne indkøb er noget, som IT-Branchen har efterspurgt.
”Der ligger fortsat et kæmpe potentiale i at anvende energi og forsyningsdata til at effektivisere vores forbrug af el, varme og vand. Men vi er ikke i mål med at skabe enkelt adgang til disse data. Både borgere, virksomheder og det offentlige vil kunne få glæde af en bedre udnyttelse af forsyningsdata. Ca. en femtedel af Danmarks CO2 udledning kommer fra energiforbruget i bygninger, så potentialet for at påvirke realiseringen af klimamålene er meget stort,” udtaler Ditte Haugaard Clausen, Lead Sustainability Officer i KMD og formand for IT-Branchens bæredygtighedsudvalg.
Ifølge EU står bygninger i dag for 40% af det samlede energiforbrug i Europa. Derfor betyder det også meget, når en kommune f.eks. kan spare 21% af energiforbruget ved at bruge data og IoT-løsninger.
Klimapartnerskabet anbefaler derfor, at forsyningsloven revideres senest i næste folketingssamling, og at data gøres tilgængelige hurtigst muligt. Det vil tilsvarende være gavnligt at gøre offentlige data om bygningsperformance tilgængelige og søgbare i anonymiseret form.
Flere grønne indkøb
De offentlige indkøb kan være en kæmpe katalysator for innovation i den grønne omstilling, da de kan være med til at sikre mere ressourceeffektivitet end i dag.
Virksomhederne er som sådan også klar til at bidrage med grønne løsninger, men de oplever, at den offentlige efterspørgsel lader vente på sig. Og derfor sker der ikke nok på denne front.
”Vi savner nogle faste sammenlignelige parametre for bæredygtige indkøb. I dag er de i høj grad baseret på prosa, og vægter sjældent højt i udvælgelsesprocessen. Derfor er der behov for, at det offentlige får sat de grønne indkøb mere i system,” fortæller Ditte Haugaard Clausen.
Både Klimapartnerskabet og IT-Branchen efterspørger, at frivillighed erstattes af bindende mål, så krav til grønne løsninger vægtes lige så højt som pris og kvalitet, når det offentlige køber ind.
Vi har planer nok. Nu skal der handles
Der er efterhånden bred anerkendelse af, at vi skal øge digitaliseringen i virksomhederne og samfundet, hvis vi skal accelerere den grønne omstilling og nå vores ambitiøse klimamål i 2030.
Det understreges af, at vi på kun lidt over en uge har set lanceringen af regeringens Klimaprogram 2021, Køreplan for et grønt Danmark, anbefalinger fra Digitaliseringspartnerskabet om Danmarks digitale fremtid samt nu en sektorkøreplan for service, it og rådgivning.
”Vi har udgivet den ene kogebog efter den anden med ret præcise opskrifter på, hvordan vi kan skabe bæredygtig udvikling og grøn vækst. Så langt, så godt, men nu skal vi altså have arbejdstøjet på og i gang, så der også kommer handling bag de mange gode anbefalinger,” slutter Kathrine Forsberg.
Om klimapartnerskabet
Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning dækker over en bred portefølje af forskellige brancher og indeholder alt fra revisorer, frisører, tandlæger, restauranter, hoteller og rådgivende ingeniører.
På trods af, at der er knap 500.000 ansatte i sektoren, står den kun for under en halv procent af den samlede danske CO2-udledning.
Desuden er sektorens udledning allerede faldet med over 40 pct. siden 1990, og forventningen er, at sektoren vil nå en reduktion på over 70% i 2030. Mere specifikt er forventningen, at sektorens CO2-aftryk i 2030 vil blive reduceret med 73% set i forhold til emissionen på 0,38 mio. tons CO2 i 1990.