Vil skabe en mere bæredygtig og retfærdig teknologiindustri
HP frigiver i dag deres årlige bæredygtighedsrapport, der fremhæver HP’s seneste fremskridt mod sit mål om at skabe en mere bæredygtig og retfærdig teknologiindustri
HP offentliggør i dag deres årlige Sustainable Impact rapport, der fremhæver de fremskridt som virksomheden gør inden for klimaforandringer, menneskerettigheder og digital equity. I rapporten fremgår HP’s klimahandlingsmål, der er blandt de mest omfattende i branchen, samt en række aggressive skridt mod at drive mangfoldighed, retfærdighed, integration og respektere menneskerettigheder i hele HP’s økosystem.
HP præsenterer samtidig et ambitiøst mål om at accelerere den digitale equity for 150 millioner mennesker inden 2030 og derved sørge for, at disse mennesker kan få adgang til og effektivt bruge den teknologi, der er nødvendig for at indgå i det moderne samfund.
For at hjælpe med at nå dette mål annonceres HP PATH (Partnership and Technology for Humanity) – et innovativt acceleratorprogram, der vil investere i lokale initiativer og partnerskaber for at tackle udfordringer i underforsynede samfund.
”Vores strategi for bæredygtighed hjælper med at styrke vores samfund, samtidig med at det stimulerer innovation og vækst i vores forretning. At skabe teknologi, der inspirerer og skaber fremskridt har altid været en af HP’s største styrker, og vi holder fortsat os selv ansvarlige for at nå de mål vi har sat os,” siger Enrique Lores, administrerende direktør, HP Inc. og fortsætter:
”Da den digital teknologi tilsyneladende transformerer alle aspekter af vores liv, er der en reel fare for, at flere og flere mennesker bliver efterladt. Vi kan ikke lade det ske, og HP vil derfor arbejde på at nedbryde den digitale kløft, der forhindrer for mange i at få adgang til den uddannelse, job og sundhedspleje de har brug for, for at trives.”
2020 Sustainable Impact rapport
HP Sustainable Impact har til formål at hjælpe HP med at blive verdens mest bæredygtige og retfærdige teknologivirksomhed. Dette arbejde er afgørende for bæredygtigheden af planeten og samfundet, og det er en stadig vigtigere drivkraft i kundernes købsbeslutning, hvilket har sikret mere end 1 mia. $ i salg i 2020 – for andet år i træk for HP.
Hertil rapporterer HP, at de har reduceret deres samlede CO2-fodaftryk med 4 %, øget brugen af genanvendt plast på tværs af sine produktporteføljer med 11 % og nedsat brugen af plastemballage til engangsbrug med 19 % i 2020. Øvrige tal og informationer fra rapporten kan findes her: Sustainable Impact report.