Teleselskaberne må ikke binde dig til dit abonnement i mere end seks måneder.
Og det kan også være i strid med reglerne, hvis teleselskaberne stiller dig en ydelse eller fordel i udsigt, som får dig til at blive hos selskabet. Energistyrelsen guider dig om regler for mobilabonnementer.
Der findes direkte og indirekte binding
En direkte bindingsperiode er en periode, hvor du er bundet til dit abonnement, før du kan skifte til et andet abonnement. Det er ikke lovligt at binde dig i mere end seks måneder.
Binding kan dog også ske mere indirekte. Et eksempel herpå kan være et abonnement, som ikke forpligter dig til at betale for mere end seks måneder, men som stiller dig en ydelse i udsigt, hvis du bliver hos selskabet i fx mere end 12 måneder. Det kan være i strid med reglerne om binding. For der er også et forbud mod indirekte binding i mere end seks måneder.
Tillægsydelser kan være indirekte binding
Indirekte binding kan være, at du bliver lovet en tillægsydelse under forudsætning af, at du har abonnement hos teleselskabet et helt år. Ydelsen kan eksempelvis være gratis adgang til en musik-streaming-tjeneste.
Selv om du altså ikke er direkte bundet til selskabet, kan aftalen eller markedsføringen være egnet til at give dig indtryk af, at det er en fordel at blive hos selskabet efter udløbet af bindingsperioden, fordi du ellers går glip af den pågældende ydelse. Dette kan være en indirekte binding, som er ulovlig, hvis den strækker sig ud over seks måneder.
Hvad gør jeg, hvis jeg oplever ulovlig binding?
Hvis du er forbruger, og dit teleselskab ikke accepterer din opsigelse efter seks måneder, skal du i første omgang klage til dit teleselskab. Hvis du ikke er tilfreds med teleselskabets afgørelse, kan du kontakte Teleankenævnet.
