Ekspertise i hver en celle: BMW Groups batteriproduktion
Hjem ELBIL Ekspertise i hver en celle: BMW Groups batteriproduktion

Ekspertise i hver en celle: BMW Groups batteriproduktion

Af Redaktionen

Et lille stykke af fremtiden rullede i dag af båndet på BMW Group Cell Manufacturing Competence Centre: 95 mm høj, cylinderformet og med en diameter på 46 mm – et eksempel på de nye battericeller, som vil blive brugt i de elektriske modeller under Neue Klasse fra 2025 og fremefter.

BMW Group Cell Manufacturing Competence Centre (CMCC) i Parsdorf ved München er BMW Groups nye kompetencecenter for den samlede proces omkring produktion af fremtidige battericeller.

Her vil man udvikle og producere sjette generations elektriske drivlinjer fra BMW, herunder udvikling af kommende ”solid state” batterier (ASSB).

Det 15.000 kvadratmeter store kompetencecenter beskæftiger omkring 80 medarbejdere.

Nyt celleformat og forbedret cellekemi
Battericellen sikrer elbilernes kerneegenskaber som rækkevidde, opladningstid og køreegenskaber. Med de nye runde celler, der er specielt designet til den elektriske arkitektur i de kommende Neue Klasse-modeller, vil det være muligt at øge rækkevidden med op til 30 procent.

Ekspertise i hver en celle: BMW Groups batteriproduktion

Runde battericeller

De nye runde celler fra BMW leveres med en standarddiameter på 46 mm og to forskellige højder på 95 mm og 120 mm. Sammenlignet med de prismatiske celler i den nuværende generation vil energitætheden i batteriet forbedres med mere end 20 procent.

Ladeteknologien i modellerne fra Neue Klasse vil få en højere spænding på op til 800 volt, hvilket vil sikre en langt højere ladekapacitet og dermed reducere ladetiden fra 10 til 80 procent med op til 30 procent.

Genbrug af materialer
Råmaterialer er blandt de væsentligste omkostninger ved battericelleproduktion. Effektiv og ansvarlig brug af råmaterialer er derfor nødvendigt både ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. På det nye CMCC vil der blive høstet erfaringer fra alle processer for yderligere optimering af ressourceanvendelsen.

Restmaterialer fra produktionsprocessen vil blive indsamlet, sorteret og ført tilbage til celleproduktionscyklussen.

Udover at arbejde på selve fremstillingen vil BMW Groups eksperter ligeledes fokusere på genbrug af materialer og komponenter fra hele batteriet efter dets første levetid i bilen.

Det langsigtede mål for BMW Group er at genbruge alle råvarer i genanvendelige højspændingsbatterier.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>