Kia e-Niro er blevet rangeret som nummer et blandt volumen mærkerne i J.D. Powers 2021 undersøgelse, Electric Vehicle Experience (EVX) Ownership.
Til dette studie undersøgte J.D. Power faktorer for næsten 10.000 ejere af elbiler, herunder ejeromkostninger, rækkevidde og køreglæde for at bestemme sandsynligheden for genkøb og anbefaling af en elbil.
”Dette er endnu en vigtig anerkendelse af e-Niro og de faktorer, der ligger til grund for den succes den har haft på markedet for elbiler siden lanceringen. Det er ikke let at være markedsleder inden for dette segment, men det er netop, hvad e-Niro er. Den leverer emissionsfri kørsel og højteknologisk interiørkvalitet i en crossover, der er praktisk, funktionel og engagerende at køre, ”sagde Jason Jeong, præsident hos Kia Europe.
”At blive udnævnt til vinder af volumen markedet ved EVX Ownership Study er et bevis på, hvor godt vores nuværende generation af elbiler bliver modtaget af ejerne, og det positionerer os fint på vej mod en fremtid, hvor vi forbereder os på at lancere 11 spændende nye elbiler inden udgangen af 2025. Skiftet til elektrificering går ind i en ny fase, og vi er stolte af at være i spidsen for dette momentum. ”
Med et stærkt line-up af eksisterende elbiler og et blik mod fremtidig mobilitet, udvikler Kia sig med implementeringen af ‘Plan S’ og vil investere 25 milliarder dollars inden 2025 i fremtidig elektrificering, mobilitetstjenester, opkoblingsmuligheder og selvkørende teknologi.
Kia e-Niro åbner en verden af muligheder for bilkøbere, der er tiltrukket af populære crossovers, men også ønsker de fordele, som elbilen tilbyder. Med et drejningsmoment på 395 Nm og fire køreindstillinger bringer e-Niros robuste elektriske drivlinje føreren til hans destination – hurtigt – mens han nyder avanceret teknologi og opkoblingsmuligheder i et stilfuldt design, der passer til enhver livsstil.
Den amerikanske EVX-ejerskabsundersøgelse, drevet af et samarbejde med PlugShare, sætter standarde for benchmarking af tilfredshed med de kritiske faktorer, der påvirker oplevelsen af et EV-ejerskab. Den samlede score for EVX-ejerskabsindeks måler elbilernes tilfredshed (på en skala fra 1.000 point) i premium- og volumenmarkedssegmenter på tværs af syv faktorer: nøjagtigheden af den angivne rækkevidde, tilgængelighed af offentlige ladestationer, batteriets rækkevidde, omkostningerne ved ejerskabet, køreglæde, nem opladning derhjemme og bilens oplevede kvalitet og pålidelighed. Årets undersøgelse blev udført fra oktober til november 2020 og undersøgte 9.632 ejere af elbiler og plug-in hybrider for modelår 2015 – 2021.