Tre ud af fire virksomheder har været ofre for it-kriminalitet – hver fjerde peger på et for lille it-sikkerhedsbudget som årsag
Hjem SIKKERHED Tre ud af fire virksomhederleder har været ofre for it-kriminalitet – hver fjerde peger på et for lille it-sikkerhedsbudget som årsag

Tre ud af fire virksomhederleder har været ofre for it-kriminalitet – hver fjerde peger på et for lille it-sikkerhedsbudget som årsag

Af Redaktionen

En undersøgelse fra Kaspersky viser, at hver fjerde (23 %) virksomhedsleder mener, at deres it-sikkerhedsbudget er for lille.

Deres holdning bakkes op af undersøgelsen, der viser, at mere end tre ud af fire (79 %) virksomheder har været ofre for it-kriminalitet.

Tre ud af fire virksomheder har været ofre for it-kriminalitet – hver fjerde peger på et for lille it-sikkerhedsbudget som årsag

Tim de Groot

Kasperskys undersøgelse ‘Must-have cybersecurity insights for proactive business decisionmakers’, der er foretaget blandt 1.500 europæiske virksomheder, viser, at mere end tre ud af fire virksomheder (79 %) har været ofre for it-kriminalitet. Kaspersky har tidligere afdækket, at én ud af hver tiende it-sikkerhedshændelse ville have resulteret i et alvorligt sikkerhedsbrud, hvis det ikke var blevet stoppet. Derfor forstår man også virksomhedernes frustration, når hver fjerde (23 %) påpeger, at deres budget til beskyttelse mod cyberangreb er for lille.

Cyberangreb rammer virksomheder af alle størrelser og bliver en stadigt større trussel. Det vækker naturligvis bekymring i virksomhederne, og heldigvis findes der i dag avancerede løsninger, der kan hjælpe med at beskytte en virksomheds aktiver og reducere de økonomiske konsekvenser ved et angreb.

I takt med, at trusselslandskabet udvikler sig, udvikler it-sikkerhedsløsninger og -tjenester sig også. Men Kasperskys nye rapport viser desværre, at mange virksomheder ikke gør nok for at beskytte sig, da de ikke ved hvordan. Malware, uuddannet personale og manglende beskyttelse er udfordringer, der går igen.

Blandt de 1.500 virksomhedsledere i undersøgelsen er to ud af tre bekymret for spyware (64 %), ransomware (63 %), malware (63 %), målrettet angreb (63 %) og angreb via e-mail (62 %). Samtidig er flere end hver anden (53 %) bange for, at medarbejderne tilsidesætter sikkerhedspolitikker og -praksis. Kun en femtedel (21 %) har fuld tillid til de ansattes sikkerhedsbevidsthed. Desuden gør medarbejdernes øgede brug af personlige enheder og cloud-tjenester det, ifølge 64 % af de adspurgte it-chefer, vanskeligt at overvåge eventuelle risici eller brud på sikkerheden.

“Uanset om det er medarbejdernes fejl, e-mail-angreb eller den stigende kompleksitet i it-infrastrukturen, der bekymrer, bør virksomhederne sætte sig ind i, hvad de sofistikerede it-sikkerhedsløsninger kan give dem udover endpoint-beskyttelse. Det er vores klare anbefaling, at man vælger én samarbejdspartner, der kan tilbyde både teknologisk og menneskelig ekspertise, så man har overblik over alt, hvad der foregår i ens netværk og derved kan beskytte det,” siger Tim de Groot, der er regionschef i Norden og Benelux hos Kaspersky.

Kaspersky-undersøgelsen viste desuden, at virksomheder, der outsourcer deres cybersikkerhed, blev udsat for 10 % færre it-sikkerhedshændelser end virksomheder, der kun opererer med interne ressourcer.

Kaspersky: Sådan iværksætter I de rigtige foranstaltninger

Kaspersky anbefaler, at store virksomheder benytter sig af Security Operations Centre (SOC) og SIEM-integrationer til at øge sikkerhedsniveauet, mens små og mellemstore virksomheder bedst imødekommer de aktuelle sikkerhedstrusler ved at hyre ekstern it-sikkerhedsekspertise.

  • Dedikerede tjenester kan hjælpe med at beskytte mod højt profilerede trusler. Kaspersky Managed Detection and Response kan hjælpe med at identificere og stoppe angreb i deres tidlige stadier, før angriberne når deres mål
  • Brug en effektiv og dedikeret løsning til endpoint-beskyttelse, men også én, der kan opdage trusler og respondere rettidigt, f.eks. Kaspersky Optimum Framework
  • Giv dit SOC-team adgang til de nyeste automatiserede trusselsoplysninger og opkvalificér dem regelmæssigt med professionel uddannelse
  • Giv medarbejderne en grundlæggende uddannelse i cybersikkerhedshygiejne – mange målrettede angreb starter med phishing eller andre social engineering-teknikker
  • Integration af menneskelig ekspertise og teknologi er vejen frem. Den rigtige teknologi øger effektiviteten og sparrer virksomheden tid, der kan bruges til at arbejde med vigtigere opgaver.

Kaspersky-rapporten “Must-have cybersecurity insights for proactive business decisionmakers” indeholder en tjekliste til beslutningstagere i erhvervslivet om, hvordan de trin for trin kan optimere deres cyberbeskyttelse. Undersøgelsen blev gennemført af Arlington Research på vegne af Kaspersky i august 2021. Undersøgelsen dækker 1.500 beslutningstagere i Europa. 62 % af respondenterne er ansat i virksomheder og organisationer med 50 til 999 ansatte og 38 % har flere end 1.000 ansatte.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>