Ny persondataforordning medfører øget risiko for hackerangreb

Danske virksomheder risikerer ikke bare enorme bøder, ved at ignorere EU’s nye datakrav. De gør sig også til oplagte ofre for hacking. Begge dele kan have store økonomiske konsekvenser.

Alle taler om den nye EU-persondataforordning (GDPR), som træder i kraft om bare to måneder. Den nye forordning er den største af sin slags inden for nyere tid og kommer til at påvirke alle virksomheder der håndterer persondata – og det er mange. For bare det at opbevare jobansøgninger betyder, at virksomheden råder over personfølsomme oplysninger, som de skal kunne håndtere korrekt.

Danske virksomheder langt fra klar

Men selvom deadline nærmer sig, er det langt fra alle danske virksomheder der er klar til at leve op til de nye regler. I en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Wilke blandt 123 danske virksomheder svarer hver tredje, at de ikke aner hvad den nye persondataforordning går ud på. Hele 55 % svarer, at de slet ikke eller kun delvist er klar til at kunne håndtere de nye regler korrekt.

Det er bekymrende, mener advokat og partner i advokatfirmaet DELACOUR, Thomas Bindseil-Hansen: ”For det første risikerer virksomhederne at blive straffet meget hårdt for ikke at overholde lovgivningen. En bøde kan ligge på op til 20 mio. euro eller hvad der svarer til 4 % af virksomhedens globale indtjening – det største af de to beløb i den enkelte virksomheds tilfælde,” siger han. ”Og for det andet sætter de sig selv i en meget sårbar situation over for hacking.

I hackernes søgelys

Ifølge ITWatch forventer sikkerhedsfirmaet Trend Micro en decideret bølge af hackerangreb i forlængelse af den nye forordnings ikrafttræden. Og DELACOURs egen data protection officer (DPO), advokatfuldmægtig Reza Ahmadian, er enig i vurderingen: ”Der kan være en øget risiko for hacking, herunder hackere der vil udnytte risikoen og frygten for de store sanktioner til at presse de hackede virksomheder til at betale for ikke at blive afsløret.

Hackerne har i mange tilfælde nem adgang til virksomheders årsregnskaber, som kan give en indikation af, hvad en bøde for manglende overholdelse af datakravene fra EU ville lyde på. Dermed kan hackerne fastsætte et afpresningsbeløb, der ligger under bødekravet, og således give virksomhederne et ”valg” om hvad de helst vil betale. Men ifølge Reza Ahmadian er der tale om et valg mellem pest og kolera: ”Begge dele udgør en trussel for virksomheden. Hacking kan i sig selv indebære betydelige tab for de ramte virksomheder. Har virksomheden ikke implementeret passende foranstaltninger i relation til beskyttelse af personoplysninger, kan hackingen samtidig indebære sanktioner og erstatningskrav.

Compliance er det stærkeste kort

Ifølge Thomas Bindseil-Hansen kommer virksomhederne til at stå stærkere over for hackere, hvis de er i compliance med persondataforordningen: ”Det er virksomhedernes stærkeste kort. Særligt hvis man ikke bare ser persondataforordningen som en beskyttelse af personoplysninger, men at man også benytter compliance-arbejdet til at sikre beskyttelse af data i almindelighed, såsom forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger.

Fra en juridisk synsvinkel anbefaler Thomas Bindseil-Hansen derfor, at virksomhederne ruster sig på flere fronter: ”Man skal så vidt muligt implementere passende foranstaltninger mod hacking og konsekvenserne heraf. Herudover bør man sikre sig kontraktuelt mod de direkte og indirekte følger og tab hacking kan have.