Før i tiden var videoproduktion forbeholdt professionelle med store budgetter og specialudstyr, men i dag er det muligt for alle at skabe kreativt indhold – lige fra professionelle til aspirerende TikTok-stjerner.
Adobe tager nu det hele et skridt videre med opdateringer til Creative Cloud og nye funktioner i Premiere Pro, der strømliner og forenkler arbejdsgange til video- og lydredigering.
Adobe Premiere Pro fortsætter med at innovere, så skaberne kan følge med i de stigende muligheder inden for videoproduktion. Den seneste version af Premiere Pro muliggør fx at bruge Adobe Sensei til at omprogrammere musikklip til at matche videoindholdet samt en opdateret transskriberingsfunktion, der nu kan bruges offline, og som genererer nøjagtige transskriptioner op til tre gange hurtigere.
Videoproduktion kræver værktøj, der gør arbejdet så effektivt som muligt, og som samtidig skubber grænser for innovativ kreativitet. Det gælder både, når professionelle producerer video, men også, når man i mindre eller større skala skaber indhold til sociale medier. De nye opdateringer strømliner og forenkler arbejdsgange, ligesom de gør brug af teknologi inden for moderne hardware.
Remix i Premiere Pro
Nu kan videoproducenter og kreative personer redigere sange, så de passer til timingen i deres videoer. Med kunstig intelligens kan det nye Remix-værktøj i Premiere Pro analysere sange og generere et nyt mix, der passer til den ønskede timing i deres videoer. I stedet for at bruge flere timer på manuelt at sammensætte et nyt arrangement kan man med Remix nu klare det på få sekunder.
Hurtig transskribering: Fra tale til tekst
Tale til tekst i Premiere Pro er blevet hurtigere og mere fleksibel. Sprogpakker, der kan downloades, giver brugeren mulighed for at transskribere videoer offline og tilbyder den samme exceptionelle nøjagtighed som tidligere.
På Intel Core i9- og Apple M1-computere er transskriptioner tre gange hurtigere, og på andre aktuelle processorer typisk to gange hurtigere. Den engelske sprogpakke installeres automatisk sammen med Premiere Pro, og alle andre 12 understøttede sprog kan installeres i programmet eller via Creative Cloud Desktop. Alle sprogpakker vil blive opdateret løbende med fremtidige udgivelser.
10x hurtigere eksport til 10-bit 420 HEVC-formater
Videoproducenter og skabere, der leverer HDR-indhold, kan nu eksportere projekter op til 10 gange hurtigere på Windows-systemer med Intel- eller NVIDIA-grafik. 10-bit optagelser indeholder mere farveinformation, hvilket giver mulighed for smukke HDR-billeder, men kræver mere behandling for at blive kodet. Hardwareacceleration udnytter GPU’en til at fremskynde eksporten.
Den nyeste version af Premiere Pro leveres også med GPU-acceleration til Linear Wipe- og Block Dissolve-effekter. GPU-acceleration betyder bedre afspilning og hurtigere eksport, når du bruger disse effekter. Indtil nu er over 70 pct. af Premiere Pro-effekterne blevet GPU-accelereret.
For ejere af de nye 2021 MacBook Pro-modeller med M1 Pro- og M1 Max-processorer tilpasser Premiere Pro sig nu til at tage højde for indskæringen i skærmens ramme.
Offentlig Beta
Adobe har forpligtet sig til en ydeevne, der opfylder kravene i moderne produktion og til at levere nye funktioner, der opfylder brugernes behov. Public Beta gør dette muligt ved at invitere Adobes brugerfællesskab til at prøve funktioner under udvikling og dele deres feedback med virksomhedens produktteams. Beta Builds af Adobes video- og lydprogrammer kan installeres via skrivebordsprogrammet Creative Cloud.