Arctic Wolf udvider sit nye servicetilbud med hændelseshåndtering
Hjem SIKKERHED Arctic Wolf udvider sit nye servicetilbud med hændelseshåndtering

Arctic Wolf udvider sit nye servicetilbud med hændelseshåndtering

Af Redaktionen

It-sikkerhedsvirksomheden Arctic Wolf lancerer nu en ny service til hændelseshåndtering til en fast, overskuelig og forudsigelig pris.

Den komplette portefølje af løsninger til operationel it-sikkerhed er nu tilgængelig for Arctic Wolfs kunder i Danmark.

Arctic Wolf, en af markedets førende leverandører inden for cloud-baseret operationel it-sikkerhed, lancerer nu sine tjenester inden for hændelseshåndtering til yderligere globale markeder, herunder Danmark. Ved lanceringen får kunder, partnere og cyberforsikringsselskaber  adgang til en omfattende serviceportefølje sammen med Arctic Wolfs specialistekspertise i hændelseshåndtering og recovery efter cyberhændelser og -angreb.

Blandt nyhederne fra Arctic Wolf er Incident Response (IR) JumpStart Retainer, en løsning, der hjælper organisationer i alle størrelser med at opbygge et stærkere digitalt beredskab, før, under og efter en cyberhændelse.

”Med vores nye tilbud om hændelseshåndtering har kunder og partnere nu adgang til en komplet portefølje fra Arctic Wolf med løsninger til hele deres operationelle cybersikkerhed, der både reducerer risikoen for at blive udsat for angreb og minimerer de potentielle forretningsmæssige konsekvenser af et cyberangreb,” siger Petter Glenstrup, SEE Director Nordics on Arctic Wolf.

55 procent rammes af ransomware
En nylig undersøgelse foretaget af Arctic Wolf viser, mere end halvdelen (55 procent) af adspurgte virksomheder udsat for ransomware-angreb sidste år. Det understreger vigtigheden af, at organisationer uanset størrelse har en gennemtænkt plan for at holde driften kørende, når og ikke hvis en cyberhændelse opstår.

Manglen på specifikke it-kompetencer og ekspertise i virksomheden kombineret med generel økonomisk usikkerhed betyder, at mange virksomheder mangler interne ressourcer og den tekniske knowhow, der er nødvendig for at forebygge, reagere på og komme sig ovenpå sofistikerede cyberangreb.

På den baggrund bliver det endnu mere vigtigt at have gode samarbejder med betroede partnere for at få den vejledning og støtte, der kræves til at håndtere cyberhændelser.

Arctic Wolf udvider sit nye servicetilbud med hændelseshåndteringArctic Wolf tager nu en holistisk tilgang til hændelseshåndtering med fokus på at minimere forstyrrelser i kundens forretning og de økonomiske konsekvenser af cyberhændelser. Det sker ved at handle hurtigt i akutte situationer, samtidig med at kunden får støtte i det langsigtede arbejde med at styrke sit cyberberedskab og sikre et stærkt, holdbart forsvar.

Med sit tilbud om hændelseshåndtering udfordrer Arctic Wolf flere etablerede koncepter i cybersikkerhedsindustrien:

  • Arctic Wolf Incident Response JumpStart Retainer: En abonnementstjeneste til hændelseshåndtering, der betyder, at kunden undgår årlige tilbagevendende ekstraomkostninger til konsulentbistand.
  • Service Level Agreement (SLA) med svar inden for 60 minutter. Kunden bliver understøttet af Arctic Wolfs hændelsesberedskabseksperter meget hurtigere sammenlignet med standardvilkårene for andre hændelsesberedskabshold.
  • Hændelseshåndtering med faste gebyrer. Det giver forudsigelige omkostninger ved genopretning efter typiske cyberhændelser, såsom angreb på mailservere.
  • Arctic Wolf har tidligere ført an og introduceret branchens mest omfattende garanti for sine cybersikkerhedsløsninger. Arctic Wolf Security Operations Warranty, som også dækker svenske kunder, giver økonomisk støtte på op til USD 1 million (tæt på SEK 11 millioner) i tilfælde af en større cybersikkerhedshændelse.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>