WithSecure skal styrke cybersikkerheden i Europa med EU-projektet CYBERSPACE
Hjem SIKKERHED WithSecure skal styrke cybersikkerheden i hele Europa med EU-projektet CYBERSPACE

WithSecure skal styrke cybersikkerheden i hele Europa med EU-projektet CYBERSPACE

Af Redaktionen

CYBERSPACE-projektet er et treårigt initiativ med finansiering fra EU-Kommissionen.

Formålet er at støtte de europæiske retshåndhævende myndigheder og forbedre deres efterforskningskapacitet samt evne til at bekæmpe alvorlig cyberkriminalitet.

 Cybertrusler bliver mere alvorlige
Projektet er lanceret i en tid, hvor cyberkriminalitet udgør en stadigt større og mere alvorlig sikkerhedsudfordring på tværs af Europa.

De europæiske lande oplevede, ifølge Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), væsentligt flere cyberangreb i 2021 end de foregående år. Særligt alvorlige trusler med potentielt ødelæggende effekt på kritisk infrastruktur, såsom netværk og elnet, er på det seneste steget voldsomt.

Det øgede trusselsbillede er en alvorlig udfordring for Europa. EU’s strategi for cybersikkerhed i det digitale årti skitserer en række områder, hvor cybertrusler kan underminere EU’s økonomi, demokrati og samfund – f.eks. ved at afholde folk fra at bruge digitale tjenester eller ved at kompromittere forskellige samfundskritiske systemer.

“Europa investerer massivt i digitalisering, og de politiske beslutningstagere anerkender den afgørende rolle, som cybersikkerhed spiller for at sikre, at sådanne investeringer bærer frugt. Men information, ressourcer og ekspertise er spredt og dermed vanskelige at mobilisere, når der er behov for det,” siger Holger Nitsch, der er projektkoordinator og leder af Research and Social Science hos Bavarian Police Academy. “Flere organisationer fra forskellige lande sidder ofte med forskellige brikker af det samme puslespil, hvilket gør det svært for den enkelte at se det store billede, når man efterforsker sikkerhedshændelser og kriminelle cyberaktiviteter, der strækker sig over flere landegrænser.”

CYBERSPACE-projektets opgave er bl.a. at imødekomme denne udfordring ved at indsamle og dele oplysninger og efterretninger om cyberangreb og cyberkriminalitet. Projektet skal ligeledes udvikle nye værktøjer, der kan assistere lokale myndigheder såsom politi og forsvar med at efterforske og reagere på cyberangreb.

Tager ansvaret alvorligt

WithSecure har den unikke position at være konsortiets eneste medlem fra cybersikkerhedsbranchen. Som følge heraf vil WithSecure indtage en ledende rolle i konsortiets bestræbelser på at forbedre samarbejdet mellem offentlige myndigheder og den private sektor samt i udviklingen af efterforskningskapaciteten.

WithSecure skal styrke cybersikkerheden i Europa med EU-projektet CYBERSPACE

“WithSecure har årtiers erfaring med at kombinere de dygtigste eksperter og den mest moderne teknologi for at beskytte vores kunder. Det giver os et unikt indblik i cyberangreb. At tilføje dette perspektiv til CYBERSPACE-konsortiet vil helt sikkert hjælpe forskellige Europæiske interessenter med at samarbejde, forstå og håndtere cybertrusler. Det vil påvirke borgere og virksomheders sikkerhed positivt. Samtidig vil det bidrage til større fremskridt inden for bl.a. angrebsanalyse og digital efterforskning på afstand,” siger Christine Bejerasco som er Chief Technology Officer hos WithSecure.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>