DEKRA starter nyt forretningsområde op i Danmark
Hjem VIRKSOMHED DEKRA starter nu nyt forretningsområde op i Danmark

DEKRA starter nu nyt forretningsområde op i Danmark

Af Redaktionen

Den verdensomspændende sikkerhedskoncern, DEKRA, starter nu forretningsområdet Industriel inspektion op i Danmark.

DEKRA er en af de førende virksomheder inden for industriel inspektion i Europa.

Herhjemme er DEKRA særlig kendt for at være landets største private udbyder af transportuddannelser og landets andenstørste bilsynskæde.

Det glæder DEKRA Danmarks koncerndirektør, Christen Bagger, at DEKRA nu også kan tilbyde forretningsområdet industriel inspektion i Danmark.

”Vi er meget stolte over, at vi nu kan tilbyde endnu et af DEKRAs forretningsområder i Danmark. Det er et naturligt skridt i DEKRAs videre ekspansion i Danmark, og forretningsområdet supplerer vores andre produkter rigtig godt. Vi rådgiver allerede virksomheder inden for en række områder, og at vi nu kan udvide vores rådgivning til også at inkludere den tekniske del betyder, at vi kan tilbyde virksomhederne en endnu bedre service,” udtaler Christen Bagger.

Erfarne medarbejdere

Målet med det nye forretningsområde er at forbedre sikkerheden i landets virksomheder ved at inspicere processer, udstyr og infrastrukturer.

Kim Hansson, der er med til at starte forretningsområdet op i Danmark, har mange års erfaring inden for industriel inspektion fra DEKRA i Sverige, og han ser frem til at tilbyde servicen til virksomheder i Danmark.

DEKRA starter nyt forretningsområde op i Danmark”I Sverige servicerer vi hvert år over 16.500 virksomheder inden for industriel inspektion. Jeg glæder mig til at bruge min viden og erfaring inden for forretningsområdet til at servicere virksomheder i Danmark. Vores mål er at forbedre sikkerheden, effektiviteten og pålideligheden af vores kunders aktiver. Gennem vores ekspertise og erfaring hjælper vi vores kunder med at sikre overholdelse af lovgivningen i hele deres aktivers livscyklus. Det gør vi blandt andet gennem lovmæssige inspektioner, tilstandsovervågning, risikobaserede inspektioner og kvalitetskontrol,” fortæller Kim Hansson.

Kim Hansson har sammen med Martin Christoffersen, der også har mange års erfaring med industrielle inspektioner, ansvaret for forretningsområdet i Danmark.

Kommet godt fra start

Det nye forretningsområde har allerede fået en god start på det danske marked. Avantea Steel Solutions A/S er én af de kunder, der allerede har benytte sig af DEKRAs nye service og med stor tilfredshed.

”Vi er utrolig glade for, at DEKRA har valgt at starte op i Danmark. Vi har i denne måned haft hyppige besøg af DEKRA med stor tilfredshed. De har en hurtig responstid, og deres folk står altid klar med uddybende forklaring, hvis nødvendigt. Vi bruger MT/VT/UT og PT, og da vi i sidste uge skulle certificeres i svejsning med rørtråd, havde DEKRA også hurtigt en mand klar. De får vores varmeste anbefalinger,” fortæller Thomas Risløv, produktionsleder og partner hos Avantea Steel Solutions.

DEKRA udbyder industriel inspektion til virksomheder i hele landet. For en uforpligtende snak om, hvordan DEKRA med inspektioner og kvalitetskontrol kan hjælpe din virksomhed, kan du kontakte Kim Hansson på tlf. 31 63 20 10 eller Martin Christoffersen på tlf. 53 60 62 19. Du kan også læse mere på https://www.dekra.dk/industriel-inspektion.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>