Aiways sætter nu prisen for en ny U5 ned til 324.990 kr. for topversionen U5 Premium.
Aiways sætter prisen på en ny U5 Premium ned med 25.000 kr.
Den nye pris bliver dermed 324.990 kr. – nedsat fra 349.990 kr. Prisen er inklusive alt i udstyr og levering. Kun eventuel metalfarve til 6000 kr. og 5000 kr. for sort tag er muligt ekstraudstyr.
Prisen for privatleasing falder også, så en ny Aiways U5 Premium nu kan privatleases for 3795 kr. pr. måned med kun 7.500 kr. i førstegangsydelse for 10.000 kilometers kørsel om året. Yderligere 5.000 kilometer pr. år kan tilkøbes for 250 kr. pr. måned. Det er en nedsættelse af den månedlige ydelse med 600 kr. samtidig med, at førstegangsydelsen falder med 4.995 kr.
Aiways U5 er en stor rummelig elbil med mulighed for at køre med en anhænger på op til 1500 kilo. Alt i sikkerhed er standardudstyr blandt andet advarsel ved trafik i de blinde vinkler, aktiv vejbaneassistent, nødbremse, dynamisk fartpilot og 360 graders bakkamera.
Aiways U5 har tre faset lader til hjemmeladning, hvor batteriet kan lades helt op på under syv timer. Under optimale betingelser kan batteriet lades fra 20 til 80 procent på 35 minutter fra en hurtiglader. Elmotoren i Aiways U5 yder 204 hk og kan bringe bilen fra 0-100 km/t på 7,8 sekunder.