Samsung præsenterer nu Galaxy Watch3 og Watch Active2
Hjem NYE PRODUKTER Samsung præsenterer nu Galaxy Watch3 og Watch Active2

Samsung præsenterer nu Galaxy Watch3 og Watch Active2

Af Redaktionen

Med hjælp fra Samsung Health Monitor-appen og de indbyggede sensorer i Galaxy Watch3 og Galaxy Watch Active2 smartwatches er det nu muligt at måle og monitorere værdier for både blodtryk og EKG.

Samsung præsenterer nu Galaxy Watch3 og Watch Active2

Samsung Health Monitor-appen blev CE-mærket tilbage i december 2020 og blev godkendt til brug i 28 europæiske lande.

CE-mærkningen er et certifikat for, at produktet svarer til de sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige krav, der findes i EU for medicinsk udstyr. Funktionerne sammen med appen kan nu bruges i disse 28 europæiske lande og dermed også i de nordiske lande.

– Siden lanceringen i Korea i juni 2020 har næsten en million mennesker brugt Samsung Health Monitor til at overvåge og kontrollere deres helbred. At få denne innovative service CE-mærket i Europa og dermed også godkendt i Danmark er en vigtig milepæl i vores arbejde for at forbedre folks hverdag gennem teknologi, siger Claus Holm, IM Director & Country Manager Danmark.

Måling af blodtryk

Højt blodtryk kan knyttes til sygdomstilstande i hjernen, nyrerne og hjertet, som uden behandling kan føre til både slagtilfælde og koronar hjertesygdom. Brug af blodtryksmålefunktionen i Samsung Health Monitor-appen gør det lettere at følge dit blodtryk og forbedre din livsstil ved hjælp af data.

Uret skal først kalibreres ved hjælp af en traditionel blodtryksmåler, som placeres rundt om armen. Når kalibreringen er afsluttet, kan blodtrykket måles når som helst. Enheden analyserer pulsbølger fanget af de indbyggede sensorer og bruger forskellen mellem den kalibrerede værdi og den målte værdi til at beregne det aktuelle blodtryk.

EKG

Atrieflimren er en tilstand, der forårsager forstyrrelser i hjerterytmen hos mere end 30 millioner mennesker rundt om i verden og kan forårsage komplikationer såsom blodpropper, hjerteanfald eller slagtilfælde.

EKG-funktionen i Health Monitor analyserer hjerterytmen via de sensorer, der findes i Galaxy Watch3 eller Galaxy Watch Active2. En måling udføres siddende med armen placeret på en plan overflade. Når appen er startet, placeres fingerspidsen fra den modsatte hånd på toppen af urets knapper. Efter 30 sekunder vises et resultat, der enten er klassificeret som normal (sinusrytme) eller som unormalt, hvis der registreres tegn på atrieflimren i hjerterytmen.

Tilgængelighed

For at måle dit blodtryk eller tage et EKG skal appen Samsung Health Monitor først installeres på både smartwatch og Galaxy mobile. På smartwatchet installeres Samsung Health Monitor automatisk, når den opdateres til den nyeste version af Galaxy Wearable-appen via Galaxy Store.

Samsung Health Monitor vil være tilgængelig til Galaxy Watch3 og Galaxy Watch Active2 med nordisk lancering fra d. 22. februar. Du kan læse mere om Samsung Health Monitor her.

Her kan du læse mere om Galaxy Watch3 og Galaxy Watch Active2.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>