Skybound Entertainment og danske 5th Planet Games annoncerer planer om at opkøbe Sagafilm
Hjem VIRKSOMHED Skybound Entertainment og danske 5th Planet Games annoncerer planer om at opkøbe Sagafilm

Skybound Entertainment og danske 5th Planet Games annoncerer planer om at opkøbe Sagafilm

Af Redaktionen

Underholdningsgiganten Skybound Entertainment og danske 5th Planet Games opkøber sammen det islandske produktionsselskab Sagafilm for at udvide selskabernes kreative evner på det europæiske tv-marked

 Skybound Entertainment, et af verdens største underholdningskonglomerater med brands som The Walking Dead og Invincible, har sammen med den danske spiludvikler og distributør, 5th Planet Games (5PG) annonceret planerne for at opkøbe islandske Sagafilm ehf, en af Nordens dygtigste film- og tv-produktionsselskaber.

Formålet med opkøbet – og det tidligere opkøb af 5th Planet Games – er at styrke Skybounds europæiske film og serie-kompetencer og at skabe kvalitetsindhold til seere over hele verden.

Opkøbet af Sagafilm betyder, at Skybound kan tilføje en massiv samling af indhold på tværs af genrer til deres eksisterende sortiment, herunder den længe ventede anden sæson af The Minister og Operation Napoleon. Derudover får Skybound nu fysisk tilstedeværelse i tv-produktion på Island, et land kendt for deres høje produktionsniveau, stærke forfatterevner og karakterdrevne fortællinger på tværs af alle typer genrer, men med særlig stor succes indenfor krimier og politiske dramaer.

“At Sagafilm bliver en del af Skybound hjælper os med at få et massivt fodfæste i det europæiske Tv-marked. Via deres årelange erfaring og stærke renommé indenfor produktion af højkvalitetsindhold, har de for længst slået deres navn fast. Med deres mange kvaliteter og tilstedeværelse i den nordiske region, giver det os helt nye muligheder for at skabe nyt, originalt indhold,” siger Rick Jacobs, Managing partner hos Linear Entertainment hos Skybound. For Sagafilm betyder opkøbet, at dørene åbner sig til Skybounds mere end 150 forskellige kreative brand-licenser, digitale partner-platforme og at blive en del af Skybounds ”Wheel of Awesome”-forretningsmodel.

Skybound Entertainment og danske 5th Planet Games annoncerer planer om at opkøbe Sagafilm

Mark Stanger, CEO hos 5th Planet Games.

“At få adgang til Skybounds massive portefølje af brand-licenser giver os mulighed for at skabe både lokale og engelske fortællinger funderet i Europa. Vi ser frem til at udforske de nye muligheder igennem Skybounds Wheel of Awesome-model og se, hvordan vi også kan udvide vores historier til andre medier,” siger Kjartan Thor Thordarson fra Sagafilm

For 5PG er opkøbet en naturlig udvidelse af sine computerspilsrødder i Norden og i Europa.

”Opkøbet af Sagafilms betyder, at vi kan skabe en betydelig diversificering overfor vores shareholders, når vi omfavner Skybounds innovative ”Wheel of Awesome”-model og ekspanderer ud i film og TV i Norden,” siger Mark Stanger, CEO hos 5th Planet Games.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>