Test af Kia EV9 går ind i den sidste fase forud for verdenspremieren i 2023
Hjem ELBIL Test af Kia EV9 går ind i den sidste fase nu forud for verdenspremieren i 2023

Test af Kia EV9 går ind i den sidste fase nu forud for verdenspremieren i 2023

Af Redaktionen

Kia har afsløret detaljer om det sidste intensive testprogram, som Kia EV9 gennemgår forud for verdenspremieren i 2023.

Den komplet eldrevne Kia EV9 bliver mærkets flagskibsmodel, og den vil revolutionere segmentet for store eldrevne SUV’er, og samtidig vil den sætte fart i Kia mærkets transformation og bekræfte mærkets førerposition inden for elektrisk mobilitet.

Bilen er udviklet over en periode på 44 måneder, og den kommer til at sætte nye standarder for design, præstationer, rækkevidde, køredynamik, teknologi og komfort. På nuværende tidspunkt bliver alle elementer af EV9 presset til grænserne for holdbarhed på Kias globale R&D-center i Namyang, Korea.

I forbindelse med denne sidste testfase, bliver EV9 udsat for et omfattende testprogram på en 4WD-bakke og i hårdt offroad-terræn. Den gennemgår desuden en test med kørsel gennem dybt vand for at sikre maksimal holdbarhed under ekstreme forhold. På Kias baner til test af højhastighedskørsel, køreegenskaber og kørsel med lav friktion testes alle elementer af EV9s præstationer og vejbeliggenhed til det yderste. Foruden testprogrammet på R&D-centret i Namyang er EV9 som alle andre Kia modeller blevet udsat for grundige tests under forskellige forhold rundt om i verden. Eksempelvis giver de grove brosten på de belgiske veje Kias ingeniører mulighed for at udsætte EV9 for den mest indgående test af kørekomfort og produktionskvalitet.

Kia gav omverdenen det første indblik i mærkets nyeste flagskib i form af Kia Concept EV9, som blev præsenteret sidste år i forbindelse med AutoMobility LA i Los Angeles. EV9-produktionsmodellen er et udtryk for ”Opposites United”, som er mærkets banebrydende nye designsprog, og den vil vise hvad der i yderste potens kan lade sig gøre med en SUV. Kia EV9 er udviklet på koncernens avancerede Electric Global Modular Platform (E-GMP), og den vil indvarsle en ny æra for sofistikeret, højteknologisk og fremtidssikret mobilitet.

Test af Kia EV9 går ind i den sidste fase forud for verdenspremieren i 2023

Med verdenspremiere i 1. kvartal 2023 vil Kia EV9 følge i fodsporet på mærkets banebrydende komplet eldrevne EV6, som har modtaget en lang række udmærkelser inklusive den særdeles prestigefyldte pris som Årets Bil i Europa 2022.

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>