3 indgår IoT-partnerskab med NextM2M
Hjem NYHEDER 3 indgår IoT-partnerskab med NextM2M

3 indgår IoT-partnerskab med NextM2M

Af Redaktionen

Teleselskabet 3 har lavet en partneraftale med NextM2M, som leverer løsninger inden for Internet of Things på globalt plan.

3 indgår IoT-partnerskab med NextM2MNextM2M skal benytte 3’s netværk og europæiske roamingaftaler til sine løsninger, samtidig med at 3 vil supplere sin IoT-produktrække med løsninger fra NextM2M.

Danske NextM2M hjælper virksomheder med at forbinde IoT-enheder på tværs af regioner og landegrænser – fra sensorer og alarmer til skraldespande og gadebelysning. Og med kunder i 60 lande verden over og partnerskaber med bl.a. Vodafone og JT er virksomheden en markant global spiller på markedet for Internet of Things.

Men trods NextM2M’s danske rødder har Danmark og Skandinavien hidtil været et uopdyrket marked for virksomheden, der nu gør klar til lancering på hjemmebanen. Det sker med et nyt samarbejde med teleselskabet 3, som fremover stiller sit kernenetværk og roamingaftaler til rådighed for NextM2M i Danmark, Skandinavien og resten af EU.

”NextM2M er dygtige IOT-specialister med egen platform og en omfattende kundebase, og det gør dem til en attraktiv samarbejdspartner for os. Med dette partnerskab kan vi tage et stort skridt længere ind på markedet for IoT og supplere vores produktrække med flere muligheder for skræddersyede løsninger. Man kan sige, at det er starten på et smukt venskab, hvor vi kommer til at nyde godt af hinandens kanaler,” siger Sigurd Leth, som er erhvervsdirektør hos 3.

”Der er et gigantisk marked for IoT-løsninger i Danmark og resten af Skandinavien, men det har siddet på de samme få hænder i årevis. Der har manglet et interessant og reelt alternativ, og derfor er jeg rigtig tilfreds med vores nye aftale med 3, som gør det muligt for os at udfordre de eksisterende nationale spillere. Nu kan vi håndtere vores kunders danske og skandinaviske behov, samtidig med at vi gennem vores europæiske/ globale aftaler kan følge og supportere dem videre ud i verden. Timingen er desuden helt rigtig med 3’s kommende udrulning af 5G og Narrowband IoT,” siger Henrik Hansen, der er CEO hos NextM2M.

Fakta om IoT hos 3

  • Med Internet of Things (IoT) kan diverse ting såsom kaffeautomater, skraldespande, pumper mv. fjernstyres via SIM-kort og sensorer i et intelligent netværk. Dette giver mulighed for at opsamle værdifulde data og optimere processer og på den måde spare både tid og penge.
  • Hos 3Business administreres kundernes IoT-løsninger i dag via verdens største connectivity platform fra Cisco. Selvbetjeningsmodulet giver komplet og detaljeret overblik over alle enheder, remote enhedsstyring og omfattende analyseværktøjer.
  • Virksomheder, som er nysgerrige på IoT, kan bestille en gratis startpakke hos 3Business. Den indeholder tre SIM-kort med data til seks måneder, et værktøj til test i realtid, udviklersupport og fuld adgang til 3’s selvbetjeningsmodul.
  • 3Business leverer i dag IoT løsninger til bl.a. Scanomat, Tiny Mobile Robots og Global Connect.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>