Åbent ladenetværk skal få flere danskere til at vælge elbilen
Hjem Elbil Åbent ladenetværk skal få flere danskere til at vælge elbilen

Åbent ladenetværk skal få flere danskere til at vælge elbilen

Af Redaktionen

Flere danskere skal vælge elbilen.

Derfor er Drivkraft Danmarks medlemmer i fuld gang med at udrulle lynladere over hele landet.

Hjemmesiden ”Vi oplader Danmark” sætter fokus på det åbne, nemme alternativ til indviklede abonnementsordninger for forbrugeren. Kortet på den nye hjemmeside viser lynladestationer i drift og planlagt i 23/24 over hele Danmark.

“Du skal kunne tanke strøm, ligesom du tanker benzin”. Det er budskabet bag den nye hjemmeside vioplader.dk, som medlemmerne af Drivkraft Danmark står bag.

For mange betyder opladning af elbilen, at man skal have et abonnement hos en eller flere ladeoperatører. Men der er et alternativ med mere end 100 åbne lynladestationer og i de kommende år kommer der mange flere af lynladestationerne.

Åbent ladenetværk skal få flere danskere til at vælge elbilen“En af de store barrierer for at skifte til elbil er frygten for at løbe tør for strøm. Med dette initiativ viser vi, at der er et solidt og åbent netværk, der giver danskerne mulighed for at rejse frit på el på samme måde, som de har gjort på benzin”, fortæller Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.

Åben konkurrence sikrer de bedste vilkår
Medlemmerne bag ”Vi oplader Danmark” har et fælles ønske om at give elbilisterne åbenhed og frit valg af leverandør, som skal give danskerne de bedste priser og sikrer, at man kun betaler for den strøm, man har brug for.

”Vores medlemmer etablerer et åbent landsdækkende ladenetværk med gennemsigtighed, stærk priskonkurrence og tilgængelighed for alle. Mange af lynladerne er på stationer, hvor brugerne også kan nyde den convenience, som de normalt forbinder med en optankning på farten i form af toiletter og siddepladser med god kaffe og mad. Vores medlemmer arbejder hele tiden på at øge komforten ved ladepausen”, udtaler Jacob Stahl Otte.

Kort over nuværende og kommende lynladestationer:
Drivkraft Danmarks medlemmer har allerede over 100 åbne lynladestationer fordelt over hele Danmark fra Vesterbro til Vesterhavet, og der er mere end 200 flere på vej. Det kan ses på det kort over medlemmernes lynladestationer, som findes på den nye hjemmeside vioplader.dk

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>