Ny Candela-speedbåd deler batteri og opladningsteknologi med Polestar 2
Hjem NYE PRODUKTER Ny Candela-speedbåd deler batteri og opladningsteknologi med Polestar 2

Ny Candela-speedbåd deler batteri og opladningsteknologi med Polestar 2

Af Redaktionen

 Den nye speedbåd Candela C-8 ‘powered by Polestar’ er det første produkt, der er kommet ud af partnerskabet mellem Polestar (Nasdaq: PSNY) og Candela.

De to svenske premium mobilitetsbrands indgik i august 2022 en aftale, hvor Polestar skal levere batterier og teknologi til at drive Candelas elektriske hydrofoilbåde.

Speedbåden Candela C-8 ‘powered by Polestar’ er beregnet til at bruge den samme 69 kWh batteripakke og DC-opladningsteknologi som Polestar 2’s Standard range Single motor. På en opladning forventer Candela en rækkevidde på op til 57 sømil ved en topfart på 22 knob – hvilket er positivt sammenlignet med interne forbrændingsmotorer – og en rækkevidde ved høj hastighed, som er to-tre gange længere end for konventionelle elektriske speedbåde.

“Med batterier fra Polestar bliver Candela C-8 det første elektriske fartøj, der kan sejle til destinationer, som tidligere kun kunne nås med både med en forbrændingsmotor. Candela C-8 markerer således et vigtigt gennembrud for elektrificering til søs,” siger Gustav Hasselskog, CEO og grundlægger af Candela.

Ny Candela-speedbåd deler batteri og opladningsteknologi med Polestar 2Denne høje elektriske ydeevne til søs er mulig takket være en kombination af innovativ teknologi fra både Candela og Polestar.

Candela C-8 bruger en effektiv og direkte drevet POD-motor – Candela C-POD – og “flyver” på computerstyrede hydrofoils, der løfter skroget op over vandet ved høje hastigheder. Dét reducerer energiforbruget med op til 80 pct. i forhold til traditionelle motorbåde.

Ud over den 69 kWh store batteripakke fra Polestar 2 leverer Polestar også en hurtig DC-opladningsteknologi til Candela C-8. De to brands deler desuden forsknings- og udviklingskapaciteter for at integrere teknologien og softwaren i en maritim applikation, som gør det muligt at overføre det fra land til hav.

“At dele viden om batterier og køretøjsteknik med Candela vil hjælpe os med at nå vores fælles mål om at skabe en fremtid, hvor alle former for transportformer er mere bæredygtige,” siger Thomas Ingenlath, administrerende direktør for Polestar.

Denne form for levering af batterier og opladningskomponenter til en tredjepart er en milepæl for Polestar som elbilproducent og sker som led i Polestars mission om at fremme bæredygtig elektrisk mobilitet, der rækker længere end bilindustrien.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>