Dell Technologies hjælper danske virksomheder med bæredygtig bortskaffelse af it-udstyr
Hjem SIKKERHED Dell Technologies hjælper nu danske virksomheder med bæredygtig bortskaffelse af it-udstyr

Dell Technologies hjælper nu danske virksomheder med bæredygtig bortskaffelse af it-udstyr

Af Redaktionen

Asset Recovery Services, der hjælper virksomheder med at sælge og bortskaffe deres gamle it-udstyr på en nem og miljøvenlig måde, bliver nu tilgængelig i Danmark.

Danske virksomheder kan derfor mindske deres CO2-aftryk, mens de får størst mulig værdi ud af deres brugte enheder.

Dell Technologies har netop lanceret Asset Recovery Services i Danmark, som skal hjælpe virksomheder med korrekt bortskaffelse af deres it-udstyr. Den nye service fra Dell Technologies tilbyder at købe danske virksomheders brugte it-udstyr og bortskaffe det miljøvenligt, og omfatter alle mærker af computere, servere og andet it-udstyr. Desuden gør servicen det let for virksomheder at implementere initiativer for genbrug og genanvendelse, der passer til den enkelte virksomhed.

Siden 2008 har Dell Technologies modtaget mere end 2.5 milliarder elektronikenheder1 gennem takeback-programmer, der hjælper virksomheder med at bortskaffe it-udstyr på en miljøvenlig måde. Asset Recovery Services tilbyder en moderne, enkel og standardiseret løsning for sortering af it-enheder, som hjælper virksomheder med deres genbrugsinitiativer. Servicen omfatter en ny online selvbetjeningsportal, der simplificerer bortskaffelsen af it-udstyr, værdiansætter virksomheders brugte it og tilbyder omfattende materiale om, hvordan man kommer i mål med genanvendelse og sortering. Derved sikrer man en strømlinet og nem bortskaffelse af virksomheders it-enheder.

“Globalt bliver der hvert år skabt millioner tons affald fra elektronik og elektrisk udstyr. Det kan skade vores planet, hvis det ikke bortskaffes på en korrekt måde,” fortæller Hugo Reinholdt Hansen, der er Services Sales Executive hos Dell Technologies i Danmark. Han fortsætter:

“Asset Recovery Services spiller derfor en vigtig rolle i at hjælpe vores kunder med at bortskaffe deres it-udstyr ansvarligt og reducere deres totale CO2-aftryk. Som en global virksomhed tager vi vores løfte om at fjerne e-affald fra lossepladser meget seriøst. Ved at skalere vores ydelser til sikker genanvendelse af it-udstyr, bidrager det desuden til vores ambitiøse mål om at genbruge eller genanvende én enhed for hver enhed, vi sælger, inden 2030.”

Få det maksimale ud af det gamle it-udstyr

For at forenkle kundeoplevelsen har Dell Technologies ikke et minimumskrav til antallet af brugte enheder, der kan blive solgt og bortskaffet gennem Asset Recovery Services. Desuden kan servicen benyttes af virksomheder i alle størrelser – uanset om medarbejderne arbejder fra et fysisk kontor eller fra hjemmekontoret.

Assets Recovery Services tilbyder fleksibilitet og et overblik, der gør det muligt at følge med i hele processen fra virksomhed til genbrugscenter via en online selvbetjeningsportal. Derudover kan kunderne se værdiansættelsen af deres enheder i realtid, så de kan sælge og bortskaffe deres udstyr på det rette tidspunkt, for at få det maksimale ud af deres brugte it-udstyr samt forenkle deres systemers livscyklus.

Sikker sletning af virksomheders data

Dell Technologies hjælper danske virksomheder med bæredygtig bortskaffelse af it-udstyr

Når kunderne afleverer deres gamle enheder til Dell Technologies, bliver data slettet i overensstemmelse med standarden for sletning af data2 for at minimere risikoen for brud på kundernes datasikkerhed. Derudover giver Asset Recovery Services nu også nye muligheder for øget beskyttelse:

  • Onsite sletning af data – data slettes fra enhederne, før de forlader kundens fysiske faciliteter.
  • Onsite makulering af harddiske – harddiske med data bortskaffes via fysisk destruktion og genbruges i henhold til lokale retningslinjer.
Tilgængelighed i Danmark

Asset Recovery Services er tilgængelig nu gennem Dell Technologies og deres danske partnere.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>