Europæiske forbrugere vil bruge flere penge på Black Friday end sidste år
Hjem NYHEDER Europæiske forbrugere vil bruge flere penge på Black Friday end sidste år

Europæiske forbrugere vil bruge flere penge på Black Friday end sidste år

Af Redaktionen

Selvom 2020 har været et turbulent år, er det ikke gået ud over shoppeglæden.

Europæiske forbrugere vil bruge flere penge på Black Friday end sidste årForbrugerne har i stedet valgt at tilpasse sig en jul med nye restriktioner, og derfor kommer dette års julehandel også i højere grad til at foregå online end tidligere år. Ved at foretage julehandlen online, reducerer forbrugerne smittefaren og sparer lidt håndører. En undersøgelse fra Kaspersky viser, at 52 pct. af de adspurgte forbrugere planlægger at lægge deres juleshopping tidligere og klogere i år, som på tilbudsdage som Black Friday. En tredjedel (34 pct.) planlægger endda at købe julegaverne i sidste øjeblik, hvis de kan sikre sig større rabatter.

I et forsøg på at nyde julen og samtidig overholde de mange sociale restriktioner, flytter europæiske forbrugere deres opmærksomhed væk fra fysiske butikker, når de skal købe deres gaver.

Faktisk siger tre ud af fem (60 pct.), at de planlægger at handle de fleste julegaver online i år. En femtedel (20 pct.) indikerer endda, at de vil foretage alle deres juleindkøb online, selvom de normalt ikke gør det.

Med den stigende onlinehandel viser Kasperskys undersøgelse også, at de fleste forbrugere ikke forventer at reducere deres juleudgifter – på trods af økonomiske nedskæringer i hele Europa. Kun en fjerdedel (26 pct.) af forbrugerne planlægger således at reducere julebudgettet. Imidlertid stiger dette tal til 30 pct. blandt de 25-34-årige, som er den aldersgruppe, der er mest berørt af pandemirelaterede jobnedskæringer.

Når antallet af online tilbudsjægere forventeligt kommer til at stige både på Black Friday og i hele julemåneden, stiger forbrugernes risikovillighed også i jagten på de gode tilbud. Hele 84 pct. af forbrugerne er ifølge undersøgelsen villige til at udveksle personlige data mod at få online rabatter – på trods af risiko for falske websites og anden online svindel.

“Julen er en særlig tid, og især i år vil mange forsøge at rette op på noget af det kaos, som pandemien har forårsaget, ved at fortage størstedelen af ​​deres julekøb online i et forsøg på dels at være sikre ift. smitte og dels at finde de bedste tilbud. Men vi skal huske, at hvor der er mennesker, er der kriminelle. Ligesom lommetyve strømmer til overfyldte områder i håb om at få gevinst, vil de cyberkriminelle se på tendenser i forbrugernes indkøb og forsøge at udnytte folks iver efter at få et godt tilbud og spare nogle penge. Derfor vil jeg råde alle til at lave deres research og tjekke websites samt at bruge deres sunde fornuft, når de handler online. En ting man altid skal huske på er, at hvis det virker for godt til at være sandt, er det sandsynligvis også tilfældet,” siger David Emm, Principal Security Researcher hos Kaspersky.

Du kan trygt shoppe online og undgå svindel ved at følge disse råd:

  • Køb kun fra legitime onlinebutikker. Det er altid sikrest selv at indtaste web-adressen eller vælge den blandt dine bogmærker i stedet for at klikke på et link. Brug din browsers adresselinje til at kontrollere om det websted, du besøger er ægte og sikkert, og at de bærer hængelåsen eller HTTPS
  • Gennemfør køb via sikre betalingsmetoder. Betal med kreditkort eller velkendte betalingstjenester, så transaktionerne forbliver beskyttet
  • Bekræft rabatter. Hvis du modtager en salgsrabat via e-mail eller tekst, skal du kontrollere at afsenderen, og eventuelle weblinks, er legitime, før du klikker
  • Hold altid din software og applikationer opdateret, og beskyt alle dine enheder med et it-sikkerhedsprodukt. Cybersikkerhedsløsninger med adfærdsbaseret anti-phishing-teknologi, såsom Kaspersky Total Security, kan tjekke dine meddelelser, hvis du prøver at besøge en phishing-webside
  • Administrer dine adgangskoder. Adgangskodeadministratorer kan hjælpe dig med at shoppe med flere forhandlere ved at gemme dine legitimationsoplysninger sikkert, så de er unikke for alle dine online-konti

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>