GlobalConnects bæredygtighedschef skal i ny bestyrelsespost styrke telebranchens fokus på at mindske klimaaftryk
Hjem TELEKOMMUNIKATION GlobalConnects bæredygtighedschef skal i ny bestyrelsespost styrke telebranchens fokus på at mindske klimaaftryk

GlobalConnects bæredygtighedschef skal i ny bestyrelsespost styrke telebranchens fokus på at mindske klimaaftryk

Af Redaktionen

Sofia Lisa Dinesen, Senior Vice President for Sustainability, er indtrådt i bestyrelsen hos Teleindustrien, teleselskabernes brancheforening.

Sofia Lisa Dinesen bringer et knivskarpt fokus ind i sin nye i rolle: Teleindustrien skal arbejde tættere sammen og tage et større ansvar for bæredygtighed.

I takt med digitaliseringen i alle dele af vores samfund er dataforbruget på himmelflugt. Det er ikke den enkelte borgers ansvar at forbruge mindre data, det er teleindustriens ansvar at sørge for, at klimaaftrykket er så lavt som muligt, mener det nye medlem af tele- brancheforeningens bestyrelse.

Mange virksomheder arbejder i dag målrettet på at nedbringe deres udledning af drivhusgasser. Men i teleindustrien – som i mange andre brancher – stammer langt hovedparten af udledningen fra virksomhedernes værdikæde, altså fra underleverandører af fx hardware.

GlobalConnects bæredygtighedschef skal i ny bestyrelsespost styrke telebranchens fokus på at mindske klimaaftryk

Lisa Dinesen

”På tværs af teleindustrien bliver arbejdet med bæredygtighed og rapportering voldsomt udfordret af, at vi alle kæmper med at indhente data fra underleverandører. Hvis vi ikke har den rette viden, kan vi ikke for alvor rykke på at sænke klimaaftrykket ved den digitale infrastruktur. Der ligger et kæmpe potentiale i at stå langt tættere sammen som branche i at kræve den nødvendige data, så vi kan hæve barren for bæredygtighed og tage det ansvar, som er vores,” siger Sofia Lisa Dinesen, SVP i GlobalConnect.

Udover sustainability har Sofia Lisa Dinesen også ansvaret for strategi, M&A, kommunikation og executive advisory i GlobalConnect. Bag sig har hun mere end 10 års karriere i it-branchen i ledende stillinger i virksomheder som Accenture og KMD.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>