Untitled 23
Hjem SIKKERHED GTT lancerer Secure Co-Manage funktion til SD-WAN og Security Services

GTT lancerer Secure Co-Manage funktion til SD-WAN og Security Services

Af Redaktionen

GTT Communications, Inc. , en af de førende globale cloudnetværksudbydere til multinationale kunder, annoncerer tilføjelsen af Secure Co-Manage funktionen til sin EtherVision portal for at give kunderne forbedret overblik over netværkssikkerheden og muligheden for at foretage ændringer i realtid i netværkskonfigurationen og firewall-politikker.

Den nye portalfunktion, der er tilgængelig med GTT SD-WAN og Security Services, giver udvidet synlighed i netværkssikkerhed og ydeevne.

Dermed tilbydes der nu en forbedret selvbetjeningsfunktionalitet, der gør det muligt for kunder at reagere hurtigt på sikkerhedstrusler og sikre en optimeret ydelse af applikationer.

GTT’s Secure Co-Manage funktion giver fuld sikkerhedsstyringsfunktion, der inkluderer firewall-politikker og objektstyring samt konfiguration af næste generations funktioner til avancerede firewall-tjenester. Kunder kan overvåge historiske og forekommende netværkstrusler og få meningsfuld indsigt i logdata, trafikstrømme og udførelse af sikkerhedsfunktioner – herunder forebyggelse af indtrængen, antivirus, applikationskontrol, webfiltrering og sandbox udførelse. Kunder får også indsigt i virksomhedens netværksadfærd inklusiv applikationer med høj risiko og opfangede trusler. Derudover har IT-systemadministratorer fleksibilitet til at justere netværksadgangskontrol baseret på brugerstatus.

GTT’s Secure Co-Manage funktion gør det lettere for virksomheder at overvåge GTT SD-WAN-tjenester med intuitive tabeller, widgets og kortvisninger. Disse giver omfattende diagnostisk synlighed af netværksgrænseflader inklusive latens, jitter, trafikvolumen, båndbredde og sessionudnyttelse. Den nye portalfunktion giver ekstra funktionalitet for kunder til at foretage politikændringer uden at afgive en ordre, hvilket resulterer i større kontrol over både udnyttelse af båndbredde til optimeret applikationsydelse og over deres sikkerhed på netværket.

Untitled 23”Organisationer skal reagere på en konstant udvikling i trusler, administrere applikationsydelse og optimere deres netværksudnyttelse,” siger Don MacNeil, COO i GTT. Han forstætter:

“GTT Secure Co-Manage muliggør en bedre end-to-end synlighed og forbedret kontrol, og det er et eksempel på, hvordan vi lytter til vores kunder og udvikler selvbetjeningsfunktioner for at imødekomme deres skiftende krav til cloudnetværk.”

Ifølge Gartner er der opstået Co-Managed SD-WAN-tjenester, der gør det muligt for virksomheder at overvåge tjenester samt at ændre SD-WAN-routingpolitikker uden involvering af udbyderen. Fordelen ved Co-Managed SD-WAN er, at virksomheder ikke behøver at afgive en ordre for ændringer, og de behøver heller ikke vente på, at udbyderen udfører ordren.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>