Mercedes-Benz Vans har rundet 25.000 elektriske varebiler
Hjem ELBIL Mercedes-Benz Vans har rundet 25.000 producerede elektriske varebiler

Mercedes-Benz Vans har rundet 25.000 producerede elektriske varebiler

Af Redaktionen

Med 25.000 producerede elbiler er Mercedes-Benz godt på vej mod målet om at blive den førende udbyder af elektrisk mobilitet i varebilssegmentet.

Nye modeller venter rundt om hjørnet.

Mercedes-Benz Vans har rundet 25.000 elektriske varebilerMercedes-Benz Vans er i hastig udvikling, når det gælder de elektriske modeller. Med et samlet produktionstal på 25.000 enheder har mærket nu nået en milepæl i ambitionen om at blive den førende producent af elektriske varebiler på lang sigt. Ved udgangen af 2021 var Mercedes-Benz markedsledende inden for mellemstore og store elektriske varebiler i Europa, og alene i de tre første måneder af 2022 har fabrikken med 2.700 leverede enheder mere end fordoblet salget på europæisk plan.

“På det danske marked er vi stolte over at have leveret mere end 600 elektriske biler gennem de seneste få år. Interessen for elektrisk mobilitet i varebilssegmentet er fortsat stigende, og særligt når det gælder de danske Vito-kunder er vi kommet godt fra start i 2022, hvor vi har fået løftet vores markedsandel til 17,5 % procent i årets første tre måneder,” lyder det fra salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink-Raaschou.

Så tidligt som i 2010 lancerede Mercedes-Benz den elektriske Vito E-Cell, som var en batteridrevet udgave af den populære varebil, produceret i en begrænset serie. I dag består den elektriske familie af de mellemstore modeller eVito, eVito Tourer og MPV-modellen EQV samt den store eSprinter.

I løbet af 2022 bliver porteføljen udvidet med den kompakte varebil eCitan, som vil være rettet mod både det private og kommercielle publikum.

Til det ekstra pladskrævende segment er Mercedes-Benz desuden i fuld gang med at udvikle en ny eSprinter, som netop har gennemgået ekstreme kuldetests på i svenske Arjeplog nær polarcirklen. Med tre forskellige størrelser batterier og adskillige køretøjsvarianter vil den næste generation eSprinter tiltrække endnu flere kundesegmenter, og ikke mindst vil den elektriske rækkevidde, afhængigt at konfiguration, blive mere end fordoblet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>