OutSystems fik Container Centralens logistikkæder til at blomstre
Hjem NYHEDER OutSystems fik Container Centralens logistikkæder til at blomstre

OutSystems fik Container Centralens logistikkæder til at blomstre

Af Redaktionen

Det er en følsom og kompleks logistikkæde, der holder arbejdet i gang hos de europæiske producenter inden for gartneri og havebrug.

OutSystems fik Container Centralens logistikkæder til at blomstre

De skal ikke kun sende planter og ferskvarer rundt, de skal også nemt kunne opstille og plukke produkter fra hylderne.

Derfor er der brug for Container Centralen (CC), som er førende i Europa, når det kommer til genanvendelige transportenheder til gartneri- og havebranchen. Virksomheden stod dog over for en presserende teknologisk udfordring.

Det er ikke nogen nem opgave at holde styr på 20.000 gartnere og forhandlere rundt omkring i Europa. Når man dertil lægger alle de enheder, som hver enkelt gartner og forhandler har brug for til at transportere og udstille varerne, så nærmer det sig fire millioner containere, vogne og reolskuffer.

Derfor har Container Centralen et veludviklet system med RFID-tags på hver af de fire millioner enheder samt scannere på deres mere end 70 lagre rundt om i Europa. På den måde kan de holde styr på, hvor hver enkelt enhed befinder sig i øjeblikket, og hvilken enhed der er på vej hvorhen.

Seks måneders tidsfrist

Det er det største system til genanvendelige transportenheder i gartneri- og havebranchen i Europa. Som hjælp har Container Centralen benyttet sig af RFID-scannere baseret på Windows. De var ved at være gamle og skulle udskiftes inden for blot seks måneder. Tiden var en kritisk faktor, og løsningen skulle etableres hurtigere, end det ville være muligt med en traditionel udviklingsproces.

CC og deres partner Quatronic henvendte sig til Outsystems med henblik på at skabe en ny, skræddersyet applikation til virksomhedens scannere inden for den stramme tidsramme. Den skulle være skræddersyet, så den kunne klare alle opgaver ud over scanning, og desuden være fremtidssikret, så den kunne fungere på alle former for fremtidige enheder, fra mobiltelefoner til tablets, fra Android til iOS.

Fik hjælp fra OutSystems Forge

Quatronic kunne sammen med Outsystems udvikle en testversion på blot fire uger. Derefter kunne testversionen gå i produktion på kun fire måneder. Det var muligt takket være OutSystems Forge, hvor flere færdigbyggede komponenter kan hentes, f.eks. kameraintegration og PDF-udskrifter.

Projektet blev færdiggjort inden for den stramme tidsramme på seks måneder, og resultaterne var markante. Scanningen gik hurtigere, registrering af afvigelser kunne udføres mere fleksibelt, og der kunne introduceres flere anvendelsesområder. Desuden kunne brugerne hurtigt tage den nye scanner i brug. Selvom de blev tilbudt at fortsætte en periode med den gamle scanner, var der ingen, der valgte denne mulighed.

”Vi havde brug for skræddersyet software og nye scannere til vores 70 lagre, og takket være OutSystems’ fleksibilitet og hurtighed kunne vi udvikle platformen på kun seks måneder,” siger Ben Brouwer fra Container Centralen. ”Nu har vi et godt fundament for en fortsat hurtig og kontinuerlig innovation.”

Snart begynder sommersæsonen for Europas gartneri- og havebranche, og med det nye udstyr står Container Centralen klar til sine vigtige opgaver i højsæsonen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>