Refurbed-stifter bliver bestyrelsesmedlem i organisation for genanvendt elektronik
Hjem VIRKSOMHED Refurbed-stifter bliver bestyrelsesmedlem i organisation for genanvendt elektronik

Refurbed-stifter bliver bestyrelsesmedlem i organisation for genanvendt elektronik

Af Redaktionen

Refurbed, der indtog det danske marked i 2022 og er Europas hurtigst voksende markedsplads for genanvendt elektronik, bliver fremover repræsenteret i EUREFAS, som arbejder på at fremme genanvendelsen af elektronik i Europa.

Det sker i forbindelse med, at Kilian Kaminski, der er en af Refurbeds stiftere og virksomhedens CEO, er blevet valgt ind som ét af fem nye bestyrelsesmedlemmer i organisationen.

EUREFAS (European Refurbishment Association) er en europæisk interesseorganisation for genanvendelse af elektronik, der består af 20 medlemmer fra refurbishment-branchen. Organisationen har siden sin grundlæggelse i 2021 drøftet målsætninger og regulativer om genanvendelse af elektronik med EU-politikere for at bidrage til en mere cirkulær økonomi. Blandt andet har EUREFAS været med til at finansiere ti lovgivningsinitiativer på området.

Den nye bestyrelsespost glæder Kilian Kaminski, der siden Refurbeds stiftelse i 2017 har været en fremtrædende offentlig stemme inden for genanvendt elektronik.

“Jeg er vildt glad for, at jeg fremover bliver en del af EUREFAS på vegne af Refurbed. I organisationen vil vi gøre alt, vi kan for at fremme foreningens mærkesag om at genanvende elektronik bedst muligt i Europa,” siger Kilian Kaminski, der ud over sin nye bestyrelsesrolle er medstifter og CEO hos Refurbed.

Refurbed-stifter bliver bestyrelsesmedlem i organisation for genanvendt elektronik”En ny livscyklusanalyse, vi i Refurbed har foretaget sammen med forskningsinstituttet Fraunhofer, viser, at istandsat elektronik sparer op til 91 procent CO2, 97 procent vand og 80 procent elektronisk affald sammenlignet med ny elektronik. Behovet for en mere cirkulær økonomi vokser – og vores rapport slår fast, at genanvendt elektronik kan gøre en stor forskel for klimaet.”

Kilian Kaminski uddyber, at EUREFAS arbejder på at indføre europæiske lovrammer for istandsættelse af elektroniske produkter, der kan gøre dem til et gangbart og konkurrencedygtigt alternativ for både forbrugere og virksomheder.

Derudover slår foreningen også et slag for at udvikle et europæisk kvalitetsmærke for genanvendelsen af elektronik.

Ud over Kilian Kaminski tæller EUREFAS’ bestyrelse følgende nye medlemmer:

  • Stefan Nilsson, CSO og ESG-direktør hos Foxway.
  • Augustin Becquet, CEO hos Recommerce og medstifter af EUREFAS.
  • Felix Martin, medstifter af Reware og EUREFAS.
  • Jori Ahvonen, CTO hos Swappie.

Refurbed åbnede for salg af genanvendt elektronik i Danmark i 2022.

Læs Refurbeds nye livscyklusrapport her, og læs mere om EUREFAS her.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>