Skolestart: Giv dit barn en it-sikker start på skolen
Hjem SIKKERHED Skolestart: Giv dit barn en it-sikker start på skolen

Skolestart: Giv dit barn en it-sikker start på skolen

Af Redaktionen

Over hele landet starter børn i disse dage i skolen, mange skal for første gang have en computer, og dermed udsættes for de utallige trusler, der findes på internettet.

IT-sikkerhedsekspert Leif Jensen har 7 gode råd til, hvordan du bedst sikrer dine børn og deres identitet online.

Skolestarten er i fuld gang over hele landet, og for mange skolebørn betyder det, at de for første gang skal til at bruge computer og smartphone i forbindelse med skolearbejdet. De skal arbejde online, og mange får deres første konto, eller konti, på de sociale medier.

”Men når du skal arbejde online, skal du være sikker, og det er vores opgave som forældre, at sørge for, at vores børn er så sikre som mulige online. For børn er mindst lige så meget udsat for cyberbanditterne som vi er – om ikke mere,” siger Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordic.

De cyberkriminelle går efter børn, fordi de er lette ofre. De er en guldgruppe af informationer der kan bruges til yderligere scams af deres venner, bekendte og familie, og de er ikke så mistænkelige overfor andre som mange voksne.

Leif Jensen forklarer, at børn i høj grad snydes på samme måde som voksne, nemlig via phishing-beskeder på mails, sociale medier og sms-beskeder. Men de snydes også i onlinespil.

”Vi ser hvordan phishing rettet imod børn komme i en lind strøm via spil, som f.eks. Minecraft og andre spil med en indbygget chatfunktion, så her skal man virkelig være opmærksom,” pointerer Leif Jensen og fortsætter:

”Desværre ser vi også, at online konti bliver overtaget, fordi de er udstyret med for svage kodeord, eller fordi de ikke er sat korrekt op,” fortæller Leif Jensen.

Skolestart: Giv dit barn en it-sikker start på skolenSamtidig fremhæver han, at det ikke kun er barnets computer, smartphone og online sikkerhed, der er i farezonen. Hvis der kommer malware ind på barnets enhed, er alle enheder på samme netværk i princippet i farezonen.

”Så udover at vi bør gøre vores bedste for at beskytte vores børn for deres egen skyld, så skal vi også sikre, at vi ikke sætter andre i farezonen,” pointerer Leif Jensen.

Leif Jensen har 7 gode råd til, hvordan du gør dit barns onlineliv så sikkert som muligt.

  • Snak med dit barn. Det er vigtigt at dit barn ved, at ikke alle vil dem det bedste, at der er folk der vil snyde og svindle dem, og at de ikke må tro på alt, de ser eller læser på internettet og sociale medier. Del gerne historier med dem, når du hører om hackede computere og mistede identiteter og deres konsekvenser
  • Del ikke alt. Det gælder både dit barn og dig selv. Jo mere du og dine børn deler om jer selv på nettet, desto lettere er det for de cyberkriminelle at gætte kodeord og logins til mailsystemer og sociale medier.
  • Vid hvad dit barn laver. Du skal ikke spionere på dit barn online, det kommer der ikke noget godt ud af. Men snak med dit barn om, hvad det laver online, så du får en følelse af, om barnet opfører sig fornuftigt online.
  • Sæt online konti sikkert op. Uanset hvor der skal etableres en konto online, bør den sikres med 2-faktor-godkendelse, altså at der sendes en kode til f.eks. mobilen, før der kan logges ind. Det er vigtigt, at det er til mobilen og ikke til mailen den besked sendes, for mailen kan være hacket sammen med f.eks. det sociale medie.
  • Del aldrig kodeord. Det kan være fristende lige at dele kodeordet til en onlinekonto med venner og bekendte, men lad være med det. Logindetaljer er personlige og må aldrig deles, for du ved ikke, hvad der sker med dem, når de først har forladt din computer eller smartphone.
  • Altid opdateret. Såvel computer som smartphone skal altid være opdateret med de nyste versioner af programmer og operativsystemer, så de nyeste sikkerhedshuller er lukkede.
  • Sikkerhedssoftware. Det er vigtigt, at der altid kører et godt og opdateret sikkerhedsprogram på computeren, og husk at du får hvad du betaler for. Er noget gratis er der nok en årsag.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>