​Lundgaard klar til Monaco
Hjem EFTER ARBEJDE ​Lundgaard klar til Monaco

​Lundgaard klar til Monaco

Af Redaktionen

Efter en pause på otte uger, er Christian Lundgaard klar til anden afdeling af Formel 2 mesterskabet.

Det afvikles i de mest prestigefyldte omgivelser af alle, på gadebanen i Monaco.

Der er noget på spil for Alpine F2 køreren Christian Lundgaard og hans team ART Grand Prix, når de stiller til start i Monaco. Christian var uheldig ved sæsonstarten i Bahrain og må derfor tage til takke med en placering som nummer syv i kampen om mesterskabet. En safetycar på det helt forkerte tidspunkt ødelagde hans løb og mulighederne for en sejr.

Chancen for at en safetycar endnu en gang kan få indflydelse på udfaldet af løbet, er i den grad til stede i Monaco, da der skal afvikles intet mindre end tre Formel 2 løb på den snævre og udfordrende bybane. Kvalifikationen afvikles allerede i dag torsdag og sprintløb 1 afvikles fredag. Lørdag bliver en travl dag med to løb, sprintløb 2 om formiddagen og hovedløbet sent lørdag eftermiddag.

“Monaco er specielt. Det er jo det løb, vi alle sammen vil vinde, men når det er sagt, så er det ikke vigtigere end alle de andre løb i sæsonen. Som ved alle andre afdelinger, gælder det om, at optimere sin weekend med henblik på mesterskabet. Men det er klart, at Monaco med sin historie er helt specielt, og det oplever man, når man er her. Det er en særlig bane og der er ikke plads til fejl, så grænsen mellem at satse og begå fejl er hårfin”, siger Christian Lundgaard og fortsætter.

”Jeg tror, vores bil passer rigtig godt til banen, så jeg håber vi står stærkt. Kvalifikationen bliver utrolig vigtig. Da jeg kørte her i Formel Renault var det 29/1000 sekund der betød, at jeg startede som nummer fem og ikke i pole position. Der bliver fortsat byttet rundt på top ti fra kvalifikationen til løb et, så det kan betyde man skal starte som nummer ti. Det er ikke stedet man ønsker at være i en start i Monaco og det er virkelig vigtigt, at gennemføre løb et, da resultatet af løb et giver startopstilling til løb to – dog igen med top ti byttet rundt. Så det er vigtigt at tænke sig om i de to sprintløb, så man får så mange point med som overhovedet muligt.”

​Lundgaard klar til Monaco
​Lundgaard klar til Monaco

Stilling i Formel 2 efter 1. afdeling

1. Guanyu Zhou, Uni-Virtuosi Racing #3, 41 point

2. Liam Lawson, Hitech Grand Prix #7, 30 point

3. Jehan Daruvala, Carlin #6, 28 point

4. Oscar Piastri, Prema Racing #2, 21 point

5. Dan Ticktum, Carlin #5, 19 point

6. Richard Verschoor, MP Motorsport #11, 18 point

7. Christian Lundgaard, ART Grand Prix #9, 16 point

Resterende løbskalender

2: 20-22/5 Monaco

3: 4-6/6 Baku, Azerbaijan

4: 16-18/7 Silverstone, England

5: 10-12/9 Monza, Italien

6: 24-26/9 Sochi, Rusland

7: 3-5/12 Jeddah, Saudi Arabien

8: 10-12/12 Yas Island, Abu Dhabi

Formel 2 kan følges live på den officielle F1 TV App eller på Viaplay og TV3 Sport.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>