1. juli 1992 begyndte Telenor, der dengang hed Sonofon, at sælge mobilabonnementer og kunne for første gang tilbyde danskerne et alternativ til statens teleselskab.
Dermed er det i dag præcis 30 år siden, at telemonopolet for alvor blev brudt.
Det satte gang i den kædereaktion af begivenheder, der har skabt det telemarked, vi kender i dag, som er præget af hård konkurrence til gavn for danskerne.
For 30 år siden var de værste tømmermænd efter fodboldlandsholdets EM-sejr i juni så småt ved at lette, da der 1. juli igen var noget at fejre. Her slog Telenor, der dengang hed Sonofon, for første gang dørene op for danskerne.
Sonofons døgnåbne kundeservice og kun et par dages ventetid på at få oprettet et abonnement var et kvantespring fra det serviceniveau, danskerne var vant til fra statens monopol, hvor det bl.a. kunne tage uger at få et nyt abonnement. Dermed kom Sonofon til at sætte helt nye standarder for, hvad danskerne kunne forvente af kundeservice og teknologiske muligheder fra deres teleudbyder.
”Vi blev sat i verden for at tage et opgør med støvet teknologi og halvsløje kundeoplevelser og var danskernes første møde med et alternativ til statens teleselskab. Det blev startskuddet til det telemarked, vi kender i dag, som, sammenlignet med det, vi ser i udlandet, er præget af lave priser og høje standarder for dækning og udrulning af nye netværksteknologier,” siger Lars Thomsen, adm. direktør i Telenor Danmark.
Fra 2.500 til knap 1,7 millioner kunder
Efter en lovændring sent på efteråret i 1990 brød med statens telemonopol, var banen ryddet til, at Sonofon i 1991 kunne grundlægges og vinde en af to udbudte licenser til det dengang helt nye digitale GSM-netværk, der i dag bedre er kendt som 2G-mobilnetværket. Derfra gik det stærkt med at ansætte medarbejdere og etablere sendemaster, før Sonofon 1. juli 1992 kunne begynde at sælge mobilabonnementer. 2.500 mobilkunder blev det til ved udgangen af året – et stykke fra de knap 1,7 millioner, selskabet har i dag.
”Meget har helt naturligt ændret sig på 30 år, både for os og i markedet. Men vi holder stædigt fast i den udfordrerrolle og pionerånd, som gennem årene har sikret tiltrængt innovation til gavn for danskerne og erhvervslivet. Seneste skud på stammen er bl.a. en unik service som NetSikker, der forsikrer kunderne i tilfælde af dårlige digitale oplevelser, og udviklingen af bredbåndsproduktet MaxSpeed, der har taget kampen op med fibermonopolerne. Lysten og viljen til at gøre en forskel og gå hele vejen for kunderne lever videre som en stærk og vigtig del af vores DNA,” siger Lars Thomsen fra Telenor.
Nedslagspunkter fra Telenors historie
- 1990: Regeringen vedtager den lov, der afskaffer Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets monopol. GN Store Nord søger sammen med telegiganten BellSouth fra USA om en GSM 900-licens.
- 1991: GSM 900-licensen udstedes til Sonofon, der er et konsortium bestående af bl.a. BellSouth og GN Store Nord.
- 1992: Den første GSM-mobilsamtale går i luften fra en sendemast i København den 1. marts. Sonofon går i kommerciel drift den 1. juli.
- 1994: Sonofon opstiller sendemast nr. 100, gennemfører verdens første GSM-dataopkald og lancerer SMS.
- 1998: Sonofon lancerer taletidskort som den første operatør i Danmark.
- 2000: Sonofon sælges til norske Telenor Group.
- 2002: Sonofon lancerer MMS.
- 2004: Sonofon køber CBB.
- 2005: Telenor Group køber Cybercity, som giver Telenor et solidt fodfæste på det danske bredbåndsmarked.
- 2009: Sonofon og Cybercity bliver til Telenor.
- 2011: Telenor og Telia går sammen om at skabe Danmarks stærkeste netværk med et fælles selskab, TT-Netværket.
- 2013: Telenor åbner sit 4G-netværk.
- 2015: Telenor og Telia får nej af konkurrencemyndighederne til at fusionere.
- 2019: Telenor aktiverer Danmarks første 5G-mast.
- 2021: Telenor lancerer NetSikker, der sikrer kunderne juridisk hjælp og rådgivning, hvis de er udsat for digitale krænkelser.
