5G bliver det nye sort

NNIT har testet 5G op mod 4G og almindelig kabelinternetforbindelser på tværs af forskellige enheder, og dommen er klar: Det virker, og det kan trække mere data hurtigere og i bedre kvalitet end traditionelt internet/fibernet.

5G bliver det nye sort 1NNIT og TDC NET har sammen planlagt flere tests i efteråret med det formål at teste deres nye 5G-net, der gik i luften 7. september.

Ifølge Jesper Høeg Bøttger, Advanced Business Consultant i NNIT Digital Together, er 5G er det nye sort, der giver os mere båndbredde, så vi kan behandle større mængder data meget hurtigere. Brugeroplevelsen er markant bedre, og vi kan måske på sigt helt frigøre os fra kabelforbindelser.

”5G er en teknologi-enabler,” siger Jesper Høeg Bøttger og forklarer videre, at ”med 5G åbner vi op for en ny verden af digital innovation, hvor fx Internet of Things-teknologi, Virtual og Augmented Reality virkelig kan begynde at gøre sit helt store indtog.”

Kasper Kronmann Nielsen, Advisory Director i NNIT, ser også store muligheder for erhvervslivet, der måske på sigt kan slippe helt for at etablere egne netværk og i stedet udelukkende køre med 5G og skyen:

”Forestil dig en fremtid, hvor vores enheder egentlig bare er skærme, der viser et billede, og hvor al databehandling foregår i skyen, fordi vores 5G-dataforbindelse er god og stærk nok til at sende store mængder data meget hurtigt. Det kan godt gå hen og blive revolutionerende på mange fronter.”

Mangel på sikkerhed ikke en bekymring
Når talen falder på sikkerhed, er vi klare i spyttet: 5G er per definition en radio-baseret teknologi, som ikke kan lukkes af for hackere og andre med ondsindede intentioner. Men, da 5G-forbindelsen kan trække væsentligt mere data end eksempelvis 4G, så vil der også være bedre mulighed for kryptering af dataforbindelser. Ligesom 5G forventeligt åbner op for, at operatørerne kan implementere nye sikkerhedsforanstaltninger i selve netværket.

”Det største problem, som vi ser det,” uddyber Kasper Kronmann Nielsen ”er ikke sikkerheden, men derimod om der kan opnås fuld dækning og tilgængelighed af enheder, der understøtter 5G. Fuld dækning vil kræve et fintmasket netværk af master, og det er ikke alle, der synes, at de pynter i landskabet; det kan godt gå hen og blive en hurdle,” siger Kasper Kronmann Nielsen.

Rugekasse for innovation
For Thomas Schjødt, Director for NNIT Digital Together, er noget af det allermest spændende ved den digitale transformation at være rugekasse for den digitale innovation – at agere bindeled mellem teknologiudviklere, -udbydere og -brugere og hjælpe alle parter med at få succes med deres projekter:

”Vi er måske ikke så kendte for det, men vi har et pulserende innovationsmiljø i NNIT, hvor vi udvikler digitale løsninger i partnerskaber med både teknologi start-ups og -udbydere for i sidste ende at kunne hjælpe vores kunder med at skabe digital forretningsværdi. Vi er ambitiøse og vil gerne udvide vore netværk,” understreger Thomas Schjødt og giver dermed en åben invitation til kontakt.

I øjeblikket har NNIT innovationsforsøg og -partnerskaber i gang med TDC NET, Virsabi, Microsoft m.fl. samt med flere spillere inden for start up-miljøet. ”Det er fantastisk at være med på innovationsrejsen og blive inspireret, samtidig med at vi kan spille ind med en muskel, hvor tingene kan testes i skala. Det er ikke alle idéer, der går hen og bliver til mainstreamteknologi, men det er meget lærerigt at være med der, hvor teknologierne bobler frem,” fortæller Kasper Kronmann Nielsen begejstret.

En trådløs fremtid
Sideløbende med de fortsatte tests med 5G kigger NNIT også længere ind i fremtiden med en overbevisning om, at der inden for et års tid vil være 5G-dækning i de fleste større byer i Danmark – og længere frem lancering af 6G og evt. brug af satellitter til dækning af landområder uden etableret kommunikationsinfrastruktur i form af kobber, kabler, master m.v.

”Det er utroligt spændende at være med i en tid, hvor udviklingen af trådløs infrastruktur virkelig kan åbne op for brug af teknologier, der har ligget og boblet et stykke tid. Det er en innovationsdebat, vi utrolig gerne vil være en del af, og vi har et set-up, der gør, at vi både kan gå med på de vilde idéer og teste dem af på virkeligheden,” slutter Jesper Høeg Bøttger.