ABB indgår partnerskab med Samsung Electronics for at fremme helhedsorienteret teknologi til intelligente bygninger
Hjem IOT ABB indgår et globalt partnerskab med Samsung Electronics for at fremme helhedsorienteret teknologi til intelligente bygninger

ABB indgår et globalt partnerskab med Samsung Electronics for at fremme helhedsorienteret teknologi til intelligente bygninger

Af Redaktionen

I et globalt partnerskab vil ABB og Samsung Electronics udvikle teknologier til energibesparelse, energistyring samt internet of things (IoT) tilslutning til både bolig- og erhvervsbygninger.

Bygninger genererer næsten 40 procent af de årlige globale CO2-emissioner, og ambitionen for partnerskabet er at opbygge en langsigtet relation til udvikling af løsninger inden for smart teknologi, smart styring og smart udstyr.

Samarbejdet vil gøre det muligt for Samsung og ABB at give kunderne endnu bedre adgang til teknologier til automatisering af hjemmet og bedre styring af enheder, samtidig med at det vil gøre det lettere at flytte el-belastningen. Smarte hjem bruger mange tilsluttede enheder og apparater, der bliver integreret gennem et centraliseret system for at spare penge, tid og energi. Ved at forbinde Samsung‘s SmartThings applikation og ABB’s løsninger til automatisering af hjemmet vil beboerne f.eks. kunne overvåge og administrere deres hvidevarer samt gas- og røgsensorer, energi-, sikkerheds- og komfortsystemer fra en enkelt applikation. Proaktiv styring af f.eks. opvaskemaskiner og vaskemaskiner, så de kører uden for spidsbelastningsperioder, vil optimere el- nettet og resultere i lavere energiomkostninger.

Mike Mustapha, direktør for ABB Smart Buildings, sagde: “Vi forestiller os en fremtid, hvor vores kunder får betydelige CO2– og energibesparelser ved, at vi forbedrer deres adgang til fuldt integreret og helhedsorienteret, intelligent bygningsteknologi yderligere. Partnerskabet med en stor innovativ teknologisk leder som Samsung Electronics understøtter ABB’s vision om at forbinde hele bygninger med åbne løsninger og at give kunderne indsigt i det samlede energiforbrug, herunder elementer som opladning af elbiler. Det minimerer ikke blot CO2-fodaftrykket fra bygningen, men giver også en problemfri og engagerende brugeroplevelse.”

Sideløbende med de automatiserede løsninger til hjemmet planlægger de to virksomheder at udvide samarbejdet mellem Samsung Electronics‘ varme-, ventilations- og klimaanlægsprodukter (HVAC) og rumkontrolsystemer med variabel kølemiddelstrøm (VRF) og ABB’s HVAC-kontrolsystem til kommercielle bygninger og bebyggelser med flere boliger.

ABB indgår partnerskab med Samsung Electronics for at fremme helhedsorienteret teknologi til intelligente bygningerChanwoo Park, leder af IoT Business hos Samsung Electronics, sagde: “Den enkelhed, der ligger i, at blot to leverandører går sammen på denne måde, gør det lettere for byggefirmaer og ejendomsudviklere at gennemføre projekter for intelligente bygninger. Ved eftermontering af eksisterende bygninger eller nye anlæg med en enkelt kilde til løsninger kan de være sikre på, at produkterne vil blive integreret og fungere problemfrit sammen. Det forbedrer også eftersalgsoplevelsen, fordi der kun er én platform for hele systemet.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>