BusinessThirsty: Nyt erhvervsabonnement til tørstige virksomheder
Hjem TELEKOMMUNIKATION BusinessThirsty: Nyt erhvervsabonnement til tørstige virksomheder

BusinessThirsty: Nyt erhvervsabonnement til tørstige virksomheder

Af Redaktionen

Er du tørstig efter en god business?

Så kan BusinessThirsty give dig og din virksomhed masser af enerGIGA.

BusinessThirsty er Danmarks nye erhvervsabonnement, hvor du og dine medarbejdere får tilsendt energidrikke med posten hver gang, I bruger en gigabyte.

BusinessThirsty: Nyt erhvervsabonnement til tørstige virksomhederDet er Telenor Erhverv, der står bag, og her er direktør Mikkel Kruse helt oppe at ringe over lanceringen:

”Vi har længe ment, at der har manglet et produkt til de meget ambitiøse virksomheder. Dem, der står tidligt op og går sent i seng og altid er tørstige efter en god business. Med BusinessThirsty kan vi losse døren ind med god enerGIGA!”

Med det nye erhvervsabonnement er der kun fordele:

  • Ubegrænset data giver ubegrænset adgang til energidrikke. Når en medarbejder bruger en gigabyte, kommer energy-bamsen Teddynor og losser din dør ind. Lyder det usundt? Det glemmer du hurtigt, når du først er BusinessThirsty.
  • Med BusinessThirsty sender vi dig noget genialt, du kan dele i din virksomhed hver dag. Det kan både være noget megasjovt eller værdifulde fakta, der rykker din virksomhed forrest i bussen. Det kan fx være udtryk som “Føj for en hest’hale”, “Kværn mig op med lidt energidrinks” eller “Brumbasser kan faktisk ik’ flyve”. Så er der også noget at snakke om til frokosten. Det giver god enerGIGA!
  • BusinessThirsty byder på den nye avatar-applikation i Teams, så du kan være præcis den chef, du gider at være i dag. Du kan vælge frit imellem Donald Trump, Darth Vader eller Gollum. Alle, der taler med dig over Teams, vil se en af ovenstående figurer. Du vælger den figur, der passer bedst til dit budskab og humør i dag.
  • Fri tale til Anholt. Anholt er en dansk ø midt i Kattegat, som du nu kan ringe ubegrænset til. Det kan du KUN med BusinessThirsty, så hvis du altid har haft lyst til at snakke lidt med Anholt, så er det NU.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>