Danmark indtager en europæisk førsteplads i hjemmeindbrud – og nu er det atter højsæson
Hjem NYHEDER Danmark indtager en europæisk førsteplads i hjemmeindbrud

Danmark indtager en europæisk førsteplads i hjemmeindbrud

Af Redaktionen

Danskerne indtager førstepladsen i Europa for antal indbrud pr. indbygger i private hjem.

På trods af det er danskerne ikke europamestre i at sikkerhedsoptimere hjemmet med sikkerhedsudstyr, som fx overvågning og alarmer.

Det skyldes primært vores tillidsfulde natur, der resulterer i en lavere grad af indbrudssikring sammenlignet med vores europæiske naboer.

Danmark indtager en europæisk førsteplads i hjemmeindbrud – og nu er det atter højsæsonI Danmark blev der rapporteret 4.028 tilfælde af indbrud i private hjem i 4. kvartal 2022. En markant forbedring sammenlignet med 4. kvartal i 2018, hvor hele 8.932 indbrud blev anmeldt. Det viser da også en positiv udvikling, der vidner om en reduceret trussel mod danskernes sikkerhed. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal hvile på laurbærrene. Trods de opmuntrende tal er det stadig kun hver femte husholdning i Danmark, der har foretaget sikkerhedsforanstaltninger i hjemmet for at beskytte sig mod indbrud, som f.eks. installation af overvågningskameraer, alarmsystemer og elektroniske dørlåse.

Der er altså stadig plads til yderligere forbedring, når det kommer til indbrudssikring – for hvis flere danskere indbrudssikrede deres hjem, kunne det måske fjerne os fra positionen som europamestre i hjemmeindbrud. Indbruddene har nemlig både store økonomiske og personlige konsekvenser for hver dansker, der udsættes for en forbrydelse.

 Den danske tillidsfulde natur kommer indbrudstyvene til gode
Selvom tallene viser et fald i indbrud, så skyldes det høje antal indbrud pr. indbygger bl.a., at danskerne er mindre proaktive med at sikre hjemmet med sikkerhedsudstyr sammenlignet med andre europæiske lande. I Danmark er der nemlig ikke en lige så stor tradition for indbrudssikring, da vi generelt er kendt for at være have stor tillid til vores medborgere – og det kommer os altså til kort med indbrudssikringen.

De fleste indbrud finder sted når tyvene forventer, at husets beboere er væk – f.eks. for at besøge familie eller er udenbys, hvilket typisk falder i weekender eller ferier, som i juletiden. De mørkere måneder gør det desuden endnu lettere for indbrudstyvene at trænge uforstyrret ind i hjemmene.

 Fire gode råd til at sikre dit hjem mod indbrud med smarte produkter
Der er mange måder at komme tyvene i forkøbet på. Det bedste er at huske på tyvens største fjender: tid, støj og lys – og at arbejde ud fra netop disse tre parametre.

  • Automatisér lyset indenfor: Dit hjem behøver ikke stå mørklagt, bare fordi du ikke er hjemme. Med smarte lyskilder kan man nemt automatisere scenarier i hjemmet, så lyset tænder og slukker til den vanlige rutine. Mange smarte lyskilder kommer med forskellige funktioner til netop dette formål. F.eks. har TP-Links Tapo L530E en away-funktion, der foregiver, at nogle er hjemme ved automatisk at tænde og slukke lyset.
  • Tænd også lyset udenfor hjemmet: Indbrud er stressende. Også for tyven. Derfor kan smarte kameraer med automatiske lyssensorer være en stor hjælp, især ved hjemmets særligt udsatte vinkler. Netatmos smarte udendørskamera med sirene kan både videoovervåge og kommer desuden med både lys og sirene. Hvis et ukendt ansigt detekteres, tændes lyset, alt imens der sendes en notifikation til brugerens telefon, så sirenen kan sættes i gang og skræmme tyven – og man kan ringe til politiet.
  • Gør vinduer og døre mere sikre med smarte sensorer: En god måde at sikre sig mod indbrud er at indbrudssikre vinduer og døre. F.eks. tilbyder Netatmo smarte dør- og vinduessensorer, hvor du kan detektere alle bevægelser i nærheden af sensoren, der indikerer, at nogle prøver at bryde ind – og samtidig styre sensorerne via en smartphone. De smarte sensorer kan også kobles til f.eks. indendørs alarmer eller kameraer for at skabe et økosystem.
  • Installér en elektronisk dørlås og videodørklokke: En måde indbrudstyve ofte trænger ind i hjemmet på, er ved fysisk at bryde dørlåsen på hoveddøren. Derfor kan det være en god idé at udskifte den traditionelle dørlås og nøgle ud med en elektronisk dørlås, som kan skabe en mere sikker adgang til hjemmet. De smarte dørlåse og -klokker kommer ofte med en indbygget alarm, der giver en høj lyd i tilfælde af, at døren tvinges op, eller hvis nogen forsøger at pille ved låsen. Det er med til at skræmme de ubudne gæster væk inden de får bugt med døren.

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>