I direkte tråd med opkøbet af den israelske it-sikkerhedsvirksomhed BitDam tidligere i år, lanceres nu Datto SaaS Defense til MSP’er.
Dattos nye løsning hjælper MSP’er med at beskytte deres kunders SaaS-applikationer mod cybertrusler.
Datto, der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers), har netop lanceret Datto SaaS Defense: et avanceret trusselsbeskyttelsesprodukt, der er specialudviklet til MSP’er.
Denne nye trusselsbeskyttelse- og spamfiltreringsløsning giver MSP’er en patenteret sikkerhedsteknologi. Løsningen opdager og blokerer proaktivt ondsindet malware, phishing og Business Email Compromise-angreb (BEC-angreb), der er målrettet Microsoft Exchange, OneDrive, SharePoint og Teams.
Lanceringen sker i forbindelse med årets partnerevent, DattoCON, og kommer som følge af Dattos opkøb af den israelsk baserede it-sikkerhedsvirksomhed BitDam tidligere på året.
”MSP’er servicerer og beskytter til sammen flere Microsoft 365-konti end nogen anden virksomhed. Med Datto SaaS Defense vil MSP’er kunne sikre deres kunder, som ofte er små og mellemstore virksomheder, mod svindelmails, der stadig er den største cybertrussel. Vi er faktisk så sikre på effekten af denne teknologi, at vi tidligere på året opkøbte både teknologien, men også talenterne i BitDam, så vi kan arbejde sammen på vores fælles mission om en mere sikker verden,” siger Tim Weller, CEO hos Datto.
Den første forsvarslinje mod cloud-applikationer
Ifølge blandt andet Center for Cybersikkerhed er phishing, herunder BEC- svindel, der er phishingangreb gennem f.eks. CEO-svindel, mails fra falske leverandører mv., fortsat en af de hyppigst anmeldte former for cyberkriminalitet i Danmark. Dattos seneste ransomware-rapport viser derudover, at næsten hver fjerde MSP har oplevet ransomwareangreb på deres kunders SaaS-applikationer. Af disse angreb var hele 64 pct. gennem kundens Microsoft 365-løsning.
Datto SaaS Defense giver både MSP’er mulighed for at tiltrække nye kunder og udvide markedsandelen med en robust og samtidig enkel sikkerhedsløsning, der fjerner behovet for ekstra personale eller dybdegående sikkerhedsuddannelse. Løsningen har derudover en række fordele:
- Proaktiv overvågning, registrering og eliminering af ukendte malware-trusler og phishing-forsøg, som andre løsninger ofte overser. Den signaturuafhængige teknologi er designet til at analysere om sammensætningen af en e-mail, chat eller dokument er sikker – i stedet for blot at scanne efter allerede kendte sikkerhedstrusler.
- 0-dags-trusler bliver fjernet, så snart de bliver opdaget – helt uden manuel indblanding eller forstyrrelse af slutkunden. Datto SaaS Defense er nemlig ikke afhængig af software fra tredjepart, signaturer eller malware-rapporter.
- Flere rapporteringsmuligheder, der viser, hvorfor en trussel bliver kategoriseret som ondsindet.
- Nem implementering og administration, der sikrer hurtig oprettelse af nye brugere.
- Komplet integration med Datto SaaS Protection tilbyder en sikkerhedsmetode i flere lag. Det beskytter mod permanente cloud-datatab, som følge af brugerfejl, ransomware eller andre sikkerhedshændelser.
- Strømlinet, kontinuerlig trusselsovervågning og beskyttelse. Dermed sparer MSP’er tid og ressourcer, som tidligere har været brugt på trusselsrapportering, håndtering af falske positive-notifikationer og opdatering af lister med blokerede trusler.
”Virksomheder i alle størrelser er i konstant fare for phishing, og flere og flere bliver ramt af ransomware-angreb. Med denne teknologi, som vi har udviklet sammen med BitDam, kan MSP’er gå ind og overtage deres kunders infrastruktur og stoppe angrebene, så snart de rammer netværket, uden at forstyrre slutkunden unødvendigt. Hvis man kan få ramte virksomheder op at køre igen allerede samme dag, kan virksomhederne spare millioner af kroner i nedetid. Det er penge, der ofte kan være altafgørende for mindre virksomheder,” udtaler Scott Gower, der er Regional Sales Manager hos Datto i Norden.