Den nye klimareguleringsapplikation RiTherm
Hjem TEKNIK Den nye klimareguleringsapplikation RiTherm

Den nye klimareguleringsapplikation RiTherm

Af Redaktionen

Sikring af et gunstigt klima.

Gennem lang tid har kunderne kunnet anvende softwareapplikationen “Therm” til at projektere klimareguleringen i deres tavleanlæg. Omkring 80.000 brugere på verdensplan har gavn af denne app.

Imidlertid har de meget høje krav til energieffektivitet og pålidelige CO2-udledninger i høj grad ændret behovene. På SPS præsenterer Rittal nu “RiTherm”, et helt nyt dimensioneringsværktøj udviklet på grundlag af EPLAN Cloud. I fremtiden vil det sikre endnu bedre køling og bæredygtighed langs hele værdikæden og tilbyde mange nye fordele.

Gode indvendige klimaforhold er afgørende i en styretavle. Men både elektronikken og dem der betjener den har brug for mere. Med de mange nye muligheder, som digitaliseringen tilbyder, skal det være muligt frit at planlægge de mest energieffektive, transparente og individuelt tilpassede klimareguleringsløsninger til styretavler. Dette bliver alt sammen muligt i den nye dimensioneringsapplikation RiTherm, der lanceres den 13. november, i rette tid til SPS-messen i Nürnberg. Softwaren er integreret i Eplan Cloud og tilbyder de sidste nye håndterings- samt helt nye planlægningsmuligheder.

Integreret energieffektivitetsberegner

Den nye klimareguleringsapplikation RiThermI tider med energimangel og høje energipriser skal man ved optimering af klimareguleringen være særligt opmærksom på effektiviteten. Med RiTherm vil kunderne i fremtiden have adgang til en energieffektivitetsberegner, som tager højde for styretavlens anvendelse samt dens opstillingsforhold i relation til klimazone. Hvis enkelte komponenter i sig selv kan optimeres, vil appen også anbefale en mere energieffektiv alternativ enhed. RiTherm beregner endvidere hele CO2-aftrykket for den potentielle klimareguleringsløsning, og det lige fra levering til drift.

Beregning af klimareguleringen

Softwaren beregner og foreslår, hvordan den bedste klimaregulering kunne se ud i praksis og med hvilke Rittal-produkter baseret på projektdata for alle de relevante styretavlers miljøforhold. Det er også muligt at inkludere detaljer som f.eks. højdemeter, der kan påvirke køleeffekten. Endvidere foretager softwaren en behovsbaseret beregning for sammenbyggede rækkeskabe og giver direkte anbefalinger om egnet tilbehør.

Komplet dokumentation

Efterfølgende leverer RiTherm også et standardiseret varmeafledningscertifikat i henhold til EU’s maskindirektiv med hensyn til pålidelighed, og udsteder desuden alle nødvendige produktoplysninger og -godkendelser efter behov. Den tilhørende status for produktlivscyklus vises også, ligesom enhver tænkelig information om efterfølgende produkter.

Tidligere Therm-projekter kan overføres til RiTherm og viderebearbejdes der. Ved udgangen af året vil softwaren være tilgængelig på i alt 15 sprog takket være skyen og PIM-forbindelsen med en landespecifik portefølje. Med alle disse funktioner tilbyder RiTherm kunderne den optimale køleløsning hurtigt og effektivt. Det betyder, at intet står i vejen for god klimaregulering.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>