Den Polestar-drevede speedbåd Candela C-8 kombinerer ikonisk design med elektrisk ydeevne til søs
Hjem LIVSSTIL Den Polestar-drevede speedbåd Candela C-8 kombinerer ikonisk design med elektrisk ydeevne til søs

Den Polestar-drevede speedbåd Candela C-8 kombinerer ikonisk design med elektrisk ydeevne til søs

Af Redaktionen

Polestar (Nasdaq: PSNY) og Candela afslører næste fase af deres partnerskab med den Polestar-drevede speedbåd Candela C-8.

Speedbåden kombinerer Polestars skandinaviske tilgang til luksuriøst EV-design med Candelas innovative elektriske hydrofoilbåd og forener de to virksomheders indsats for at fremskynde skiftet til mere bæredygtig elektrisk mobilitet.

De skræddersyede designelementer omfatter en ny ensfarvet lysegrå farve, specialdesignet sædepolstring og hydrofoils malet i ikonisk svensk guld.

“Candelas hydrofoil-teknologi er et paradigmeskift for bæredygtig ydeevne i skibsindustrien. Ligesom første gang man kører i en elbil, føler man straks, at dette er fremtiden, når båden ‘letter’ – og nu med de særlige gulddetaljer, som vi er stolte over at udstyre vores biler med,” siger Maximilian Missoni, designchef hos Polestar.

Tidligere har de to svenske premium mobilitetsbrands indgået en aftale om, at Polestar skal levere batterier og opladningsteknologi til Candelas elektriske hydrofoilbåde.

Takket være den Polestar-drevede Candela C-8-speedbåd får skibsindustrien glæde af Polestars skandinaviske og luksuriøse designudtryk. En ny ensfarvet grå farve udvendigt suppleret med en lysere grå tone til de indvendige områder giver båden et slankt og ensartet udtryk. Et udtryk, der desuden forstærkes af det marinecertificerede tekstil overalt – lige fra sæder, hynder og solsenge til væg- og tagpaneler.

En ekspertise fra bilindustrien, som skibsindustrien også får glæde af med Candela C-8 er de nye designopgraderinger såsom den specialdesignet sædepolstring, der giver enestående komfort og forbedrer oplevelsen i den elektriske hydrofoilbåd. For at understrege den innovative teknologi og ydeevne fra Candela er hydrofoilerne malet i den ikoniske svenske guldfarve, som kendetegner performance-detaljerne i Polestars biler.

Den Polestar-drevede speedbåd Candela C-8 kombinerer ikonisk design med elektrisk ydeevne til søs“Æstetisk storartethed er en iboende værdi, men kan også fungere som en stærk drivkraft hen imod en mere bæredygtig fremtid. Hos Candela er det vores primære fokus at skabe overbevisende fartøjer i alle aspekter. Jeg er derfor meget glad for C-8 Polestar edition og vores samarbejde med det dygtige Polestar-team,” siger Gustav Hasselskog, CEO & grundlægger Candela.

Note til redaktørerne:

  • Fra 2023 vil alle Candela C-8-speedbåde være drevet af 69 kWh-batteriet og opladningshardwaren fra Polestar 2 Standard range, som giver en rækkevidde på op til 57 sømil på én opladning ved en marchhastighed på 22 knob. Dette kan sammenlignes med traditionelle motorbåde og giver en rækkevidde ved høj hastighed, der er 2-3 gange længere end ved andre elektriske speedbåde.
  • Candela C-8 bruger en effektiv 75 kW elektrisk motor, der er direkte koblet til en pod – Candela C-POD – og “flyver” på computerstyrede hydrofoils, der løfter skroget over vandet ved høje hastigheder, hvilket reducerer energiforbruget med op til 80 pct. i forhold til traditionelle motorbåde. Når man sejler med foil, er turen lydløs og jævn uden for store bølger og turbulens takket være Candelas computerstabiliserede foil-teknologi.
  • Candela C-8 er tilgængelig online i Polestar Additionals webshop eller på Candela.com og sælges og leveres af Candela. Priserne starter fra 400.000 EUR/ 450.000 USD. Produktionen finder sted på Candelas fabrik i Stockholm i Sverige, og leveringerne forventes fra juni 2024.
  • Det nye designsamarbejde er en del af en fortsat voksende liste over partnerskaber, hvor Polestar udforsker mere bæredygtig mobilitet end blot elbiler. Dette omfatter tidligere Polestar-udgaver af den elektriske moped CAKE Makka, den avancerede mountainbike Allebike samt det multifunktionelle elektriske transportkoncept Re:Move.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>