Elprisen falder for erhvervskunder i første halvår 2020
Hjem NYHEDER Elprisen falder for erhvervskunder i første halvår 2020

Elprisen falder for erhvervskunder i første halvår 2020

Af Redaktionen

Erhvervsforbrugernes rene elpriser eksklusiv tariffer, afgifter mv. faldt for alle forbrugsintervaller fra andet halvår 2019 til første halvår 2020.

Elprisen falder for erhvervskunder i første halvår 2020

Billede: Energistyrelsen. Fra Tjele.

Det viser Energistyrelsens opdaterede statistik over elpriserne for erhverv.

Første halvår 2020 har været præget af faldende gennemsnitspriser for alle erhvervsforbrugere. De mindste erhvervsforbrugere betaler cirka 8,52 øre/kWh mindre end i andet halvår 2019, mens de største erhvervsforbrugere betaler 11,97 øre/kWh mindre.

Spotprisen for el er faldet med ca. 13,62 øre/kWh i samme periode til gennemsnitligt 16,25 øre/kWh, hvilket er større end faldet i elpriserne.

Der er tre årsager til, at vi oplever det store fald i elprisen. For det første har der været en moderat stigning i vindkraft- og vandkraftproduktion i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

For det andet har elprisen været påvirket af lave kul- og CO2-kvotepriser. Endeligt har elforbruget i blandt andet Tyskland været lavere i første halvår af 2020 som følge af coronasituationen i forhold til samme periode sidst år.

Den pris, som erhvervsforbrugerne betaler i første halvår 2020, er for de små og mellemstore forbrugere generelt noget højere end spotprisen, mens elprisen for de store erhvervsforbrugere var omtrent på niveau med spotprisen. Stigningen i andelen af erhvervskunder med faste priser og elhandel under ’andre aftaler’ kan blandt andet være en af årsagerne til, at forskellen mellem erhvervsforbrugernes elpriser og spotpriserne er mindsket.

Elpriser første halvår 2020 for erhvervsforbrugere:

Interval Årligt elforbrug Samlet elsalg (alle aftaletyper)

 

Laveste
(MWh)
Højeste
(MWh)   
antal for-
brugere (stk)
Faktureret
elsalg (MWh)
Faktureret
værdi (kr.)
Gennemsnits-
pris (øre/kWh)
IA <   20 411.257 739.073 222.847.510     30,15
IB 20 <  500 64.219 2.213.210 548.323.099     24,78
IC 500 < 2.000    3.071 1.332.790 291.229.037     21,85
ID 2.000 < 20.000      877 1.973.109 464.826.513     23,56
IE 20.000 < 70.000      107 1.508.870 330.019.497     21,87
IF 70.000 <=150.000       20   667.988 117.845.715     17,64
IG >150.000        8   798.572 147.879.947     18,52
Total 479.559 9.233.613 2.122.971.316     22,99

Energistyrelsen har siden 2014 udarbejdet elprisstatistikken for erhvervsforbrugere, der er baseret på indberetninger fra de enkelte elhandelsselskaber.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>