Lenovo klar til at gøre AI tilgængelig for alle
Hjem LEVERANDØRLENOVO Lenovo klar til at gøre AI tilgængelig for alle

Lenovo klar til at gøre AI tilgængelig for alle

Af Redaktionen

På årets Tech World-event annoncerede Lenovo en ny storstilet milliardinvestering i AI og løftede samtidig sløret for virksomhedens hidtil største AI-vision: “AI for alle”, der skal gøre AI til hverdagsteknologi.

For niende år i træk samlede Lenovo en række af tech-branchens mest visionære ledere til at tale ved Lenovos årlige Tech World-event i Austin, Texas, den 24. og 25. oktober.

Omdrejningspunktet for årets store innovationsevent var udviklingen inden for kunstig intelligens, og hvordan virksomheder kan udnytte det store potentiale i AI til at drive den intelligente, digitale transformation på tværs af brancher.

I samme anledning præsenterede Lenovo en ny, ambitiøs AI-vision for hele virksomheden – “AI for alle.” Målet er at gøre AI tilgængelig for alle.

Som en del af den nye fælles vision annoncerede Lenovo, at virksomheden nu investerer yderligere én milliard dollars i AI-innovationer. I den forbindelse afslørede Lenovo også planerne for sin egen AI-teknologi, der skal levere AI på datacenterniveau direkte til virksomheder uanset størrelse og branche.

Med ”AI for alle”-visionen sætter Lenovo også databeskyttelse og privatliv i højsædet. Det betyder blandt andet, at Lenovos nye AI-teknologi er designet til kunne operere isoleret på individuelle enheder eller lokale servere.  På den måde kan både virksomheder og individuelle brugere af AI-teknologien være forvisset om, at de informationer, som Lenovos AI lærer fra, ikke deles med åbne datasæt.

Lenovo klar til at gøre AI tilgængelig for alle”Jeg er glad for at kunne dele vores ”AI for alle”-vision, der ved hjælp af Lenovos pocket-to-cloud computing-teknologier skal levere AI til alle – fra enkeltpersoner til globale virksomheder – uden at gå på kompromis med hverken beskyttelse af privatlivet eller datasikkerhed. Annonceringen understreger samtidig vigtigheden af vores AI-partnerskaber, hvor vi i fællesskab arbejder for at frigøre AI’s potentiale til at skabe en smartere, mere inkluderende og bæredygtig verden,” siger Yuanqing Yang, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Lenovo.

En stærk AI-vision kræver stærke partnerskaber

På Tech World præsenterede Lenovo også en række nye partnerskaber med nøgleaktører inden for AI, der tæller virksomheder som AMD, Microsoft og NVIDIA. Blandt andet udvider Lenovo og AMD samarbejdet om AI-optimerede løsninger på tværs af hele Lenovos pc- og datacenterportefølje, der drives af AMD Ryzen-, EPYC- og Instinct-processorer. Derudover gik Lenovo og NVIDIA på scenen og præsenterede deres udvidede partnerskab om nye hybridløsninger og et ingeniørsamarbejde, der skal styrke virksomheders muligheder for at udnytte potentialet i generativ AI – uanset størrelse.

Et kig ind i fremtiden

Desuden løftede Lenovo sløret for deres bud på fremtidens AI-PC samt en række nye AI-drevne funktioner og innovative enheder, herunder:

  • Lenovo AI professional service practice
  • Personal AI twin demo
  • Konceptfunktionen kaldet AI NOW
  • Et smartphone-skærmkoncept, der kan bøjes og formes efter brugerens behov

Læs mere om Lenovos ”AI for All”-vision, partnerskaberne, nyheder fra Tech World 2023 og citater fra eventens oplægsholdere her.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>