AI var det altoverskyggende tema på Lenovos Tech World-event, der netop er blevet afholdt i Austin, Texas.
Her annoncerede Lenovo og NVIDIA en udvidelse af deres samarbejde, som skal hjælpe virksomheder med for alvor at accelerere brugen af generativ AI.
Formålet med samarbejdet mellem NVIDIA og Lenovo er at skabe fuldt integrerede systemer, der muliggør AI-drevet databehandling overalt, hvor data opstår – fra edge til cloud og på tværs af forskellige brancher – for at forandre måden, virksomheder driver forretning på, så den bliver mere effektiv og datadrevet.
Offentliggørelsen af partnerskabet går hånd i hånd med lanceringen af en række nye end-to-end-løsninger, systemer, AI-software og eksperttjenester, som giver virksomheder en unik mulighed for at implementere skræddersyede generative AI-applikationer i forretningen og dermed løfte innovation og den digitale transformation til nye højder.
”Generativ AI er den stærkeste drivkraft bag vor tids største teknologitransformation. Derfor er virksomheder lige nu på udkig efter løsninger, der giver dem fleksibiliteten til at udvikle og implementere workloads på tværs af deres arbejdsstationer, datacentre og cloud,” sagde Bob Pette, Vice President for Enterprise Platforms hos NVIDIA.
Omdrejningspunktet for AI-samarbejdet er Lenovos ThinkSystem SR675 V3-server og ThinkStation PX-workstation. Begge er designet til at optimere produktions-AI og køre NVIDIA AI Enterprise.
ThinkSystem SR675V3 er udstyret med NVIDIAs L40S GPU’er, NVIDIA BlueField-3 DPU’er og NVIDIA Spectrum-X-netværk, mens ThinkStation PX 4 NVIDIA RTX 6000 Ada GPU’er i én kompakt enhed løfter ydeevnen på skrivebordet til næste niveau.
Hybrid AI – nøglen til fremtiden
En afgørende faktor for at fremme virksomheders brug af AI er muligheden for en hybrid AI-tilgang, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at kombinere forskellige former for AI, og dermed kunne håndtere en bred vifte af opgaver, også mere komplekse udfordringer.
“Sammen baner Lenovo og NVIDIA vejen for en ny æra for Hybrid AI i virksomheder. Vi designer den næste generation af teknologi, der bringer fremtidens AI tættere på og hjælper med at udløse potentialet i virksomheders data,” siger Kirk Skaugen, direktør for Lenovo Infrastructure.
Læs mere om Lenovos nyheder på årets Tech World her.