Nu kan Xiaomi Mi 11 forudbestilles hos 3

Fra i dag kan den spritnye flagskibsmodel fra Xiaomi, Xiaomi Mi 11, forudbestilles hos teleselskabet 3 på 3.dk, i 3’s 15 åbne butikker og via 3’s kundeservice.

Nu kan Xiaomi Mi 11 forudbestilles hos 3

Er man blandt de hurtigste til at sikre sig den nye Xiaomi i forudbestillingsperioden, får man samtidig et el-løbehjul til en værdi på 2.890 kr. med i købet.

Teleselskabet 3 åbner i dag for forudbestillinger af Xiaomi Mi 11, den nyeste flagskibsmodel fra kinesiske Xiaomi. Telefonen kombinerer førsteklasses funktioner med en yderst skarp pris, og i forudbestillingsperioden får man samtidig et Xiaomi Mi Electric Scooter Essential el-løbehjul med i købet til en værdi af 2.890 kr., så længer lager haves.

“3 var det første teleselskab herhjemme, der introducerede danskerne for Xiaomi tilbage i 2018, og det er en fornøjelse at se, hvad de har drevet det til siden da. Brugervenlighed, innovation, lækkert design og særdeles favorable priser var nøgleordene dengang, og det er det stadig. Xiaomi Mi 11 tager det hele til nye højder, så det bliver spændende at følge telefonens popularitet den kommende tid. Med Mi 11 har Xiaomi i hvert fald skabt et rigtig solidt grundlag for succes,” siger Jesper Bennike, der er direktør for 3’s privatmarked.

Banebrydende kamerateknologi

Den nye Xiaomi Mi 11 byder bl.a. på et 108 megapixel vidvinkel kamera med kunstig intelligens, som giver helt unikke muligheder for nem billedbehandling og videoredigering. Det gælder fx funktionen “AI Erase”, som kan fjerne uønskede objekter på billedet og autogenerere baggrunden, så billedet bliver helt perfekt. Skærmen er ligeledes Xiaomis hidtil mest avancerede med 6,81 tommer AMOLED Dot Display, som garanterer ultrahøj opløsning, fantastiske detaljer og knivskarp klarhed.

Cool detaljer

Med den nyeste Qualcomm-processor er Mi 11 både hurtigere, mere kraftfuld og mere energieffektiv end sine forgængere. Telefonen er desuden udstyret med den nyeste “LiquidCool”-teknologi, der fordeler varmen og holder telefonen kølig, selv når den kører på højtryk. Sidst men ikke mindst har Xiaomi videreudviklet akustikken i højtalerne i samarbejde med Harman Kardon, der er kendt for sine lydsystemer og højtalere af høj kvalitet. Og telefonen er naturligvis klar til 5G på 3’s netværk.

Info og priser

Den nye Xiaomi Mi 11 kan forudbestilles hos 3 i farven ’Midnight Gray’ med 8 GB ram og 256 GB hukommelse via 3.dk, i 3’s 15 åbne butikker og hos 3’s kundeservice med en række abonnementer. Eksempelvis kan Xiaomi Mi 11 købes hos 3 med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 138 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. i måned for abonnement med seks måneders binding. Det svarer til en minimumspris på 6.580 kr. inkl. oprettelse.

Kontantpris uden abonnement er 6.249 kr.

Telefonen lander i 3’s butikker 22. marts.

Se flere detaljer om telefonerne og priser her.

Find nærmeste 3Butik her.