Hjem NYHEDER Nye abonnementer til børn og unge hos Telenor

Nye abonnementer til børn og unge hos Telenor

Af Redaktionen

Telenor lancerer nu tre nye abonnementer til børn og unge. Mere data i flere lande og nye sikkerhedsservices er en del af løsningerne.

Streaming, online-gaming og fjernundervisning fylder i børns og unges hverdag. Det kræver mobildata, og det er der kommet mere af i tre nye abonnementer til de yngre hos Telenor.

Til børn under 12 år kommer der et abonnement med fem timers tale og 5 GB data, mens to nye abonnementer til unge under 24 år også er blevet lanceret. Det ene abonnement har fri tale og 50 GB data, mens det andet kommer med fri data i Danmark.

Fælles for alle abonnementer er, at de kommer med op til 20 GB data, der kan bruges i 55 lande verden over – heriblandt EU, USA, Thailand og Tyrkiet.

– De nye abonnementer er et resultat af et ændret behov hos vores kunder, der blandt andet har efterspurgt mere data, og så har vi åbnet for dataforbrug i de samme lande, som vi også har med i vores almindelige mobilabonnementer, siger Christian Hoffmann, der er privatkundedirektør i Telenor.

Mere tryghed og sikkerhed
De nye abonnementer til børn og unge kommer også med forskellige former for tryghedsspærringer og servicen NetSikker, som Telenor lancerede til alle sine privatkunder tidligere på året.

Her er der mulighed for at få juridisk rådgivning og hjælp, hvis man bliver udsat for digitale krænkelser som for eksempel falske profiler og uønsket deling af billeder og videoer.

– En tryg og sikker forbindelse bliver kun endnu mere vigtig fremover. Vi skal være med til at sikre, at børn og unge kan færdes sikkert på deres mobile enheder. Og vi træder til med hjælp, hvis de skulle komme ud for krænkelser i deres digitale liv, siger Christian Hoffmann.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>