Telenor skal levere forbindelsen til Region Nordjyllands digitale omstilling
Hjem Telekommunikation Telenor skal levere forbindelsen til Region Nordjyllands digitale sundhedsvæsen

Telenor skal levere forbindelsen til Region Nordjyllands digitale sundhedsvæsen

Af Redaktionen

Telenor har vundet et stort EU-udbud om telefoni i Region Nordjylland, som bl.a. skal understøtte den fortsatte digitalisering af sundhedsvæsenet i det nordjyske.

Aftalen løber over fem år med mulighed for forlængelse og betyder, at teleselskabet fra 1. april begyndte arbejdet med at levere mobiltelefoni, fastnet og internet til de mange ansatte i regionen.

Gennem en øget brug af 5G og sikre forbindelser skal samarbejdet være med til at understøtte den fortsatte digitalisering af sundhedsvæsenet i det nordjyske. Det gælder både den stigende brug af hjemmearbejde og etableringen af det nye supersygehus i Aalborg, der skal give et samlet løft til sundhedsvæsenet i regionen, når byggeriet forventes at stå færdigt i 2024.

Helt konkret medfører aftalen en større opdatering af en række af de teknologier, der i dag står for regionens internet og telefoni. Over en periode vil de blive rykket over på Telenors netværk og platform, som fremover skal levere forbindelsen til medarbejderne med fokus på at lette administrationen, så de ansatte har mere tid til at fokusere på løse deres kerneopgaver.

”I Telenor er vi glade for at være med til at hjælpe Region Nordjylland med at udvikle fremtidens digitale sundhedsvæsen. Regionerne udfylder en kerneopgave i det danske samfund, hvor intuitiv teknologi og hurtige og sikre forbindelser både har en afgørende betydning for de ansatte på hospitalerne og for borgernes adgang til sundhedsydelser. Den opgave ser vi meget frem til at bidrage til,” siger Mikkel Kruse, erhvervsdirektør i Telenor.

Telenor skal levere forbindelsen til Region Nordjyllands digitale omstilling

”Det digitale fundament for vores sundhedsvæsen skal være bundsolidt. Derfor er en sikker og stabil drift på internet- og telefoniområdet også noget, som vi prioriterer højt, da det er en vigtig forudsætning for udviklingen af fremtidens digitale sundhedsvæsen. Her kommer vores samarbejde med Telenor til at spille en vigtig rolle, hvilket vi glæder os meget til tage hul på,” siger Klaus Larsen, IT-direktør i Region Nordjylland.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>