Energistyrelsen udgiver Grøn Industrianalyse
Hjem NYHEDER Energistyrelsen udgiver Grøn Industrianalyse i Danmark

Energistyrelsen udgiver Grøn Industrianalyse i Danmark

Af Redaktionen

Danmarks industrisektor er en vigtig brik i den grønne omstilling.

Grøn Industrianalyse giver indblik i industriens energianvendelse og procesrelaterede udledninger, samt overblik over teknologiske muligheder for omstilling og reduktioner.

Energistyrelsen udgiver Grøn IndustrianalyseGrøn Industrianalyse viser, at der kan findes teknologiske løsninger til at omstille store dele af de energirelaterede udledninger fra industrien. Analysen går skridtet videre til også at identificere barriererne for en omstilling, der primært er at finde i omkostningen på en grøn industri, samt tilstrækkelig viden om de eksisterende og kommende omstillingsmuligheder. Det er nødvendigt med et fokus på både brændsler, produktsammensætning og fremstillingsmetoder for at reducere industriens udledninger så effektivt som muligt.

Analysen har fokus på virksomhedernes oplevede barrierer for en omstilling og bidrager til en dybere forståelse af industrien til gavn for kommende tiltag på området.

Analysen fokuserer på ca. 15 procent af de samlede danske CO2e udledninger i 2030 fordelt på sektorerne fremstillingserhverv, raffinaderier og den interne transport i landbrug, fiskeri samt byggeri og anlæg.

Baggrund

Grøn Industrianalyse stammer fra Klimaaftalen for energi og industri mv. af d. 22. juni 2020. Her blev det fastlagt, at analysen skulle identificere potentialer og barrierer for udfasning af fossile brændsler i erhverv med særligt fokus på de dele af virksomhedernes procesenergiforbrug, hvor der i dag er begrænsede muligheder for fossiludfasning.

Indsigterne fra analysen er med til at danne baggrund for Energistyrelsens indsatser, der skal hjælpe Danmark i mål med de nødvendige reduktioner – også fra industrisektoren.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>