Veeam skyder frem i Cloud Data Management Leadership og passerer 6,7 milliarder kroner i ordrer

Veeam er godt på vej til at blive den næste milliardvirksomhed inden for software.

Veeam skyder frem i Cloud Data Management Leadership og passerer 6,7 milliarder kroner i ordrer
Ratmir Timashev, medstifter og direktør for salg og marketing hos Veeam

Virksomheden har mere end 350.000 kunder og ønsker at blive endnu større og bedre igennem firmaets mange partnerskaber.

Veeam Software, der leverer cloud data management og er førende inden for ​​backup-løsninger, har oversteget 1 milliard dollars, svarende til cirka 6,7 milliarder kroner, i årlige ordrer, hvilket gør Veeam til medlem af en eksklusiv elitegruppe af softwarefirmaer, der har nået netop denne milepæl. På sin rejse til milliard-dollarmarkedet har Veeam også rundet 350.000 kunder og tilføjer stadig over 4.000 nye kunder hver måned. På VeeamON 2019 i Miami løftede Veeam sløret for, hvordan selskabet vil fremskynde sit lederskab inden for Cloud Data Management og tage hul på næste fase af succeshistorien.

“Veeam startede VMware backup-markedet og har domineret det i det seneste årti. Dette var Veeams Act I, og jeg er meget glad for, at vi har nået over 1 milliard dollars. I 2013 forudsagde vi, at vi ville nå dette på mindre end seks år, hvilket vi gjorde!” siger Ratmir Timashev, medstifter og direktør for salg og marketing hos Veeam.

“Men markedet ændrer sig. Backup er stadig kritisk, men kunder bygger nu hybrid cloud-løsninger med AWS, Azure, IBM og Google, og de har brug for mere end bare backup. For at lykkes i dette skiftende miljø, har Veeam været nødt til at tilpasse sig markedet. Veeam har, med sine 60.000+ kanal- og tjenesteudbyderpartnere, det bredeste økosystem af teknologipartnere, herunder partnere som Cisco, HPE, NetApp, Nutanix og Pure Storage, som er nogle af de bedst placerede til at dominere den nye cloud data management i vores Act II. Vores vision og strategi for hybrid cloud vil give os muligheden for at levere den slags succes, andre kun kan drømme om.”

I mere end et årti har Veeam været den førende udbyder af backup-, recovery- og replikationsløsninger.

Veeam har i de seneste år udvidet deres kernekompetence, som i første omgang er fokuseret på servervirtualisering til VMware-miljøer, der leverer integration med hypervisorer, fysiske servere og endpoints sammen med offentlige og SaaS-baserede (Software as a Service) arbejdsbyrder i samarbejde med førende cloud-, lager-, server-, HCI- og applikationsleverandører for at levere den mest robuste Cloud Data Management-platform på markedet.

Veeams partnerorienterede strategi, og evne til at tilpasse sig markedet, har været hjørnestenen i firmaets succes og er grundlaget for ACT II.

I januar lancerede virksomheden Veeam Availability Suite 9.5 Update 4, der skaber nye muligheder og giver nem cloudmigrering og cloud-mobilitet, cloud-native backup, omkostningseffektiv datalagring, øget sikkerhed og datastyring, og løsninger, der gør det nemmere end nogensinde for tjenesteudbydere at levere Veeam-drevne tjenester til markedet. Veeam har desuden netop annonceret det nye with Veeam-program (se separat pressemeddelelse), der muliggør Veeam-partnerskaber med førende virksomhedslagring og HCI-leverandører for at give kunderne omfattende løsninger til sekundær lagring. Dette kombinerer Veeam-software med førende lagring med HCI infrastruktur-hardware og stacks. Der er allerede nu indgået aftaler med ExaGrid og Nutanix.

“Fra dag ét har vi fokuseret på partnerskaber for at levere højere kundeværdi. Ved at arbejde med vores oplagrings- og cloud-partnere, leverer vi valgfrihed, fleksibilitet og værdi til kunder af alle størrelser. Det nye with Veeam-program sammenfatter denne tilgang, og denne strategi vil hjælpe os med at udvide vores lederskab endnu mere,” siger Ratmir Timashev.

Virksomhedens evne til løbende at ændre og tilpasse sig markedet, forstå sine kunder, forny i takt med udviklingen og analysere, hvordan industrien påvirker kunderne, har gjort Veeam til utvetydig leder i Cloud Data Management – et marked, der vil være mere end 15 milliarder dollars værd ved 2020.